I år trådte nye regler i kraft om, hvornår man må kalde sig bæredygtig.
Og hurra for det! Endelig bliver der sat ord og parametre for hvad bæredygtighed er! 🌿
De nye regler strammer op om, hvornår man må kalde sig bæredygtig, som virksomhed, men også ens produkter, produktionsprocesser og meget mere.
Der er en hel analyse, som skal bevise denne bæredygtighed, hvilket jeg i og for sig er glad for, da der har været utroligt meget green-washing de seneste mange år.
For at kunne kalde et produkt for bæredygtigt, skal man kunne fremvise en LCA-analyse.
Nogle store virksomheder har set, at flere og flere forbrugere går den grønnere gang og vælger bæredygtige alternativer. I frygt for at miste salg har de måtte tilpasse sig eller (som vi desværre har set) misvise forbrugere, at de er mere grønne, end de egentlig er.
De nye EU regler er til for netop at stoppe denne misvisende markedsføring. 🎉
Desuden vælger flere forbrugere tekstil fra mere miljøvenlig tøjproduktion. Genbrug og gensalg af tøj er også steget drastisk, der bliver efterspurgt refill muligheder ift. kosmetik, genbrugsmateriale ift. emballage, og meget, meget mere.
Og hurra for det! 🎉
Jeg ELSKER at en grønnere hverdag, og at miljøvenlighed generelt, ikke kun hører helsekostbranchen til, som det gjorde engang. Man ser efterhånden i alle supermarkeder, at de har bæredygtige og mere miljøvenlige produkter ved siden af de konventionelle…
Ups! Nu kom jeg jo til at sige fy-ordet “bæredygtig“… De nye EU regler har nemlig skærpet reglerne for hvornår man må kalde sig bæredygtig eller hvornår et produkt må kaldes bæredygtigt (læs gerne her).
I mange år har man brugt ordet “bæredygtig”, som et paraplyord for miljøvenlige tiltag. De nye regler er dog utroligt stramme ift. hvad “bæredygtighed” rummer. Eksempelvis er FSC træ en global certificering ift. ansvarlig skovdrift, som sikrer træ og papir fra veldrevne skove og andre ansvarlige kilder. Altså værdier, som vi i daglig tale kalder for bæredygtige, men grundet de nye regler, må vi ikke kalde dem bæredygtige mere… Nu må man sige at træet er FSC certificeret, punktum.
Det vil sige at…
Hvad vi hidtil har kaldt bæredygtigt, skal nu defineres og afgrænses, medmindre vi har en LCA analyse.
Fair Trade certificeringen informerer om, at der praktiseres bedre rettigheder, herunder højere løn, i mindre udviklede lande. Dette ses derfor ofte ifm. kaffe eller chokolade produktion. Hidtil har man kaldt disse principper for bæredygtige, men ikke mere. De er fair trade.
FSC er som nævnt foroven en certificering på ansvarlig skovdrift, m.m.. Hidtil har man kaldt dette for bæredygtige principper, men ikke mere. De er FSC certificeret.
Genanvendelighed har også i daglig tale hørt under bæredygtighed, men ikke mere… I sin tid kaldte jeg fx AYA&IDA drikkeflaskerne for bæredygtige, da de kan bruges igen og igen, modsat plastikflaskerne. Iflg. de nye regler er flaskerne genanvendelige, ikke bæredygtige.
Lokale produkter er ikke bæredygtige mere. I daglig tale har man kaldt dem bæredygtige pga. small-production værdierne, som hænger sammen med lokal dyrkning, samt mindre transportomkostninger. Disse produkter er nu kun lokale, ikke bæredygtige.
Og det giver jo alt sammen god mening, men hold nu fast, hvor har det spændt ben for én som mig, som blot forsøger at formidle, at der kun sælges produkter med bæredygtige principper og værdier på min webshop. Aldrig har jeg danset, hoppet og stået så meget på hovedet for at formidle noget, som alle i bund og grund forstår. “Webshop, som sælger FSC certificerede, Fair Trade, genanvendelige, lokale og økologiske varer” klinger bare ikke lige så godt, som “bæredygtig webshop”… 😅
Hvorfor disse (lettere irriterende) afgrænsninger er så vigtige!
Personligt, har jeg gjort meget brug af at kunne aflevere brugbart tøj til genbrug, og afleveret slidt tekstil til recycling hos en tøjbutik. I god tro har jeg afleveret sækkevis af tøj, som ville blive genbrugt i en recycling cyklus, som markedsført hos tøjbutikken. Hvis ikke tøjet kunne doneres, så ville de sende det videre til genbrug. Hvis tøjet var helt slidt, ville det omdannes og genbruges til produktion af ny tekstil. Det viste sig dog desværre, at al tekstil doneret til denne tøjbutik, endte ét og samme sted: nemlig til forbrænding. Denne type annoncering af bæredygtighed og recycling er utvivlsomt misvisende og det man kalder green-washing (grønvaskning).
Det skal siges, at tøjbutikken har haft et samarbejde med en tredjepart, som har stået for at indsamle og recycle tekstilen. Det er tredjeparten, som ikke har overholdt dette, men grundet tøjbutikkens størrelse, som virksomhed, mener jeg bestemt, at en del af ansvaret ligger hos dem også. At undersøge, holde ajour og vise interesse i løbende processer hos tredjeparten og om disse bliver overholdt er nøglen til at kunne praktisere og kalde sig for bæredygtig!
De nye regler for bæredygtighed sikrer (forhåbentlig!) at vi ikke ender ud i ovenstående situationer.
Det ville være fantastisk, hvis den nye lovgivning kan “holde øje” med den slags, men på samme tid kommer det til at omfatte virksomheder og produkter, som rent faktisk ér bæredygtige (i daglig tale)…
Som tidligere nævnt, er en del af lovgivningen, at man ikke må bruge ord, såsom “miljøvenlig”, “bæredygtig” eller “grøn” medmindre man har udførlig dokumentation herpå (LCA analysen). Dette kan være svært at bevise, som mindre virksomhed, da det omfatter 360 graders dokumentation for produktion, transport, m.m, om produktet, og er en fuldtidsopgave i sig selv – det er rigtigt svært at varetage, når man er en enkeltmandsvirksomhed, som i forvejen er CEO, CFO, bogfører, lagermedarbejder og SoMe ansvarlig, i én og samme person!
Lad os lige få én ting på det rene. Hvis man producerer et produkt, hvor man anvender økologiske råvarer og ens valg af materiale er bæredygtigt og miljøvenligt, så er der jo mulighed for dokumentation herfor. Til gengæld, og her kan jeg ikke undgå at tale ud fra egen situation, så er videresalg af bæredygtige produkter lige pludselig en helt anden størrelse.
Jeg har jo hidtil kaldt min webshop for en “bæredygtig webshop med miljøvenlige produkter” da de produkter man kan købe på webshoppen, er produceret ud fra miljøvenlige og bæredygtige principper. Det betyder blandt andet, at emballagen er af genbrugsmateriale, at råvarerne i produktet er fra Fair Trade, økologisk eller af anden miljøvenlig og humanitær produktion, at produkterne er miljøcertificerede, at de ikke indeholder petrokemiske stoffer, tensider (vandskadelige), osv.
Igen, “Webshop, som sælger FSC certificerede, Fair Trade, genanvendelige, lokale og økologiske varer” klinger bare ikke 😂
Jeg er altid i løbende dialog med mine leverandører og de enkelte brands jeg forhandler på shoppen, hvorfor jeg har enorm tillid til, at de produkter jeg forhandler, er et mere miljøvenligt valg og så bæredygtige, som muligt. Hvad jeg mener med “som muligt” er, at dét at leve og at være forbruger af noget, som udgangspunkt ikke er bæredygtigt i sig selv i den verden vi lever i. Én ting er, om plast, glas eller metal er mest bæredygtigt ift. emballage. Glas er fx tungt og “koster” meget at transportere, genbrug af plast er nemt, og hvis cyklussen af plast holdes ved lige, så er det et grønnere alternativ, men det mest bæredygtige ville jo være, slet ikke at skulle producere emballage! Dette er dog svært at undgå, hvis ikke helt umuligt.
Der er altså rigtigt mange parametre, som spiller ind i denne debat. Og hvorfor dette blogindlæg allerede er så utroligt langt!
Et fun fact er, at plastikposer i sin tid var et bæredygtigt tiltag! Idéen med dem var, at de var holdbare, lette, nemme at have med sig og kunne bruges igen og igen! Desværre var det ikke lige sådan det gik for sig ude hos forbrugerne – i stedet for at gemme og genbruge plastikposerne, så smed man dem ud…
Og nu forpurrer man jo plastposen!
Om Kind Labels og mine “bæredygtige, ikke bæredygtige, men fair trade, øko, genbrugelige, FSC” værdier…
Det forholder sig faktisk sådan, at Kind Labels er en personlig webshop, eget og drevet af én person, nemlig mig. Og min tid disponerer jeg efter det jeg synes er vigtigst: mine kære kunder 💛
Dagen starter altid med, at jeg pakker jeres ordre, dernæst besvarer jeg henvendelser og tildeler rådgivning, dernæst bogfører jeg salg, dernæst optimerer jeg hjemmesiden. For hvert salg, er der produkter der skal ud af huset, hvorfor bestilling af varer også hører hverdagens opgaver til.
Og sådan som marketing og salg er skruet sammen, så er der også nogle online tilstedeværelser, som skal vedligeholdes. Dét, at producere content, at komme på idéer, koordinere dem og gennemtænke en rød tråd på tværs af alle platforme, er et fuldtidsarbejde i sig selv.
Derfor har de nye regler været som en torn i øjet, for en som mig. Hold nu fast, hvor kan det være tidskrævende (når man i forvejen ikke har så meget tid til overs) at skulle omformulere sig, vende og dreje sætninger, og ikke mindst beskrive sine produkter kortfattet, når et (lille) ord, som “bæredygtig” pludselig er off the table. Jeg brugte ikke timer, men dage på at gå alle 220+ varer, alle sider, alle kategorier, tags, SEO tekster m.m. igennem, for at skrive dem om og slette ordet “bæredygtig”.
Kort sagt, av min arm!
Skal vi lige runde af?
Ja, det er vel på tide at runde af, men det er godt nok svært, når det her indlæg har stået åbent, som kladde, siden den nye lovgivning blev meldt ud. Jeg har ikke omskrevet én eller to gange, jeg tror nærmest at dette er ottende gang, at jeg er inde og skrive videre på emnet!
Mange afsnit har jeg helt måtte slette, fordi at man sidenhen har afgrænset eller nærmere defineret et tiltag, så afsnittet ikke længere er aktuelt. Men det er de nedenstående, så hvis du ikke helt er stået af endnu, så læs lige med…
Jeg har forsøgt at rette teksten lidt til, så den er mere samhørig, men hvis du synes dette blogindlæg virker mere sporadisk, så skal du blot vide, at det er skrevet over flere måneder 😅
[…] Heldigvis, er det i første omgang børsnoterede virksomheder, som har til ansvar at dokumentere deres bæredygtighed, såfremt de altså ér det… Er de ikke, så er det slut med greenwashing! 🎉
Lovgivningen slår hårdt på større virksomheder, som har det store aftryk på kloden, men faktisk er retningslinjerne ikke helt endelige og varierer fra EU-land til EU-land.
Vi har altså ikke det færdige værktøj eller alle informationerne endnu.. (jo, det har vi mere eller mindre nu 😉).
Og hvad betyder det så alt sammen i sidste ende?
Jeg har valgt at forholde mig til det således, at jeg har gennemgået hele min hjemmeside og udførligt pointeret, hvorfor et produkt eller brand er bæredygtigt og miljøvenligt. Ja altså uden at bruge ordet “bæredygtig”, selvfølgelig 😉 Nu er det sort på hvidt, for hvert mærke eller produkt, hvad der gør dem “grønnere”. Nej hov, ikke grønnere, for det må jeg heller ikke kalde dem…
Se, dét er netop problemet med de nye regler – der mangler et paraplyord, som dækker over alle værdierne og forbinder dem. Så det jeg har valgt at gøre, er at kalde Kind Labels for en webshop med en bæredygtig tilgang, for at undgå at træde nogen over tæerne.
[…] Everything is not lost… Dagens blogindlæg skal ikke bære præg af at være negativt. Stik modsat, dette er en positiv forandring, men jeg kan godt love for, at man som bæredygtig ind til benet pludselig havde en enorm opgave at navigere rundt i! Jeg er typen, som piller plastruden af rudekuverten inden jeg sorterer den til papir, for crying out loud!
Som sagt, så begyndte jeg på dette blogindlæg for flere måneder siden, men emnet var så omfattende, at jeg mistede pusten. Sidenhen er der kommet lidt mere klarhed i forhold til den nye lovgivning, så det hele er mere overskueligt.
Alt i alt, så kommer den nye lovgivning til at give en positiv forandring 💚
Hvis det har interesse for dig, kan du læse nærmere ved at slå følgende op:
CSRD, altså Corporate Sustainability Reporting Directive, stiller krav til virksomheder om bæredygtighedsrapportering.
CSDDD, altså Corporate Sustainablity Due Diligence Directive, handler om at større virksomheder skal forpligte sig til at undgå at medvirke i miljøskader og brud på menneskerettigheder (hurra, hurra!).
LCA analyse, altså Life Cycle Assessment, som handler om produktets livscyklusvurdering, som samstiller og evaluerer alle input og output, samt potentielle miljøpåvirkninger.
Tak, fordi du læste med! Hvis du er nået hele vejen herned, så er du en knag!
Jeg beklager endnu engang, hvis indlægget virker tilfældigt og usamhørigt, og måske endda ændrede tone flere steder, men det blev altså skrevet over flere gange. På dage, hvor det hele virkede så uoverskueligt, på dage, hvor jeg endelig vidste op og ned, på dage, hvor det gik op for mig, hvor meget arbejde der lå foran mig, og til sidst på dage, hvor vi er landet nu.
Hurra for nye regler, hurra for fair trade, hurra for FSC, hurra for genbrugelighed, hurra for genanvendelighed, hurra for miljøvenlighed, og hurra for, at vi forhåbentlig kan vinke farvel til greenwashing! 🌿♻️💚
Kærlige hilsner, Julia 🌱
