Tranexamsyre er dog ikke nær så kendt, som fx salicyl- og glykolsyre, eller hvad vi normalvis kalder AHA og BHA syrer.
Sikke en skam! For tranexamsyre er helt unik og den kan nogle meget spændende ting: ✨ En effektiv, men mild ”brightening” syre ✨ Afhjælper med hyperpigmentering efter solskader, melasma, alderspletter, m.m. ✨ Afhjælper urenheder
Serummet er tilegnet aldrende hud med pigmentforandringer og/eller melasma, men er god til alle, som gerne vil opnå en jævn teint og som også søger et serum mod urenheder, solpletter, samt pigmentforandringer forårsaget af hormoner
Kønne er de ikke (på billedet), men det er jo fordi de bliver brugt! 💖
Jeg knuselsker SKOON shampoobarerne. Jeg har efterhånden prøvet mange forskellige slags, fra forskellige mærker, og kun dem fra SKOON har fundet vej til min shop (og mit hjerte!) 🥰
De er nemme at bruge, de skummer som en drøm, de er drøje i brug og bedst af alt, så er de tilpasset forskellige hårtyper, eller rettere, hovedbundstyper 💇♀️
🟡 Volume giver håret et fantastisk løft og følelse af friskhed – jeg bruger den, når jeg har lyst til en wa-wa-woom dag 😉
🟤 Caffeine er lige så skøn, som Volume, men i stedet for et løft, så stimulerer den hårvæksten og er en fantastisk dag-til-dag shampoo
Det skarpe øje spotter, at der på billedet også ligger en anden shampoobar, nemlig en 2 i én Shampoo & Conditioner Bar 👀
Den tog jeg hul på i forlængelse af min ferie i sommerhuset, hvor et bad er lig med en gryde vand på blusset og en balje 😅 🧼🪣
Det skulle jo være nemt at vaske hår, så en 2 i 1 løsning var lige sagen! Den var egentlig en 3 i 1, for jeg vaskede også kroppen med den (og nogle gange endda ansigtet 👀 ) – kun kreativiteten satte grænser!
Efterårsrengøring? 🧹 Næh, egentlig ikke! Løbende, som jeg er løbet tør for mine favoritter til rengøring herhjemme, har jeg skaffet dem hjem til shoppen også. Og jeg kan godt sige jer, at de forsvinder med lynets hast efter at jeg har vist, hvor effektive de er på Instagram!
Sonett ér og vil altid være ét af mine favoritmærker, når det kommer til miljøvenlig rengøring. (Det andet er utvivlsomt Maison Belle 💖) For jeg har aldrig følt, at jeg er gået på kompromis med effektiviteten, når jeg har valgt deres miljøvenlige og bionedbrydelige produkter. Stik modsat, så forstår jeg slet ikke, hvorfor de ikke er hjemme i alle husstande!
I går modtog jeg et helt læs nyheder til webshoppen og nogle af jer havde endda bestilt varerne på restordre 🥹 TUSINDE tak for det!
What’s new, then?
Om det gør sig gældende for toiletrensen, blegemidlet eller grovrensen, så har I taget vanvittigt godt imod produkterne fra Sonett. Derfor var det på sin plads at udvide sortimentet på Kind Labels med flere af mine favoritter – jeg var jo løbet tør og kan ikke være foruden, så jeg tvivler ikke på, at I også kommer til at elske dem! 💖
Fortjener de ikke en lille introduktion?
Flydende Pletfjerner
I elsker allerede den på spray, så nu var det på sin ret at tilføje den flydende variant!
Den flydende pletfjerner fra Sonett er lige så effektiv, som den på spray – den indeholder nemlig også quillaja, som er rig på saponiner, som er naturlige sæbestoffer og findes faktisk også i vaskenødder (sæbebær).
Pletfjerneren er effektiv mod blæk- og kuglepen pletter, græs-, frugt-, grønt-, fedt- og blodpletter. Den passer til alle hvide og farveægte tekstiler fremstillet af naturlige fibre og blandinger.
I form af en sæbe og naturligvis lige så effektiv, som den flydende og den på spray. Du behøver nok ikke alle tre, det handler om at finde den pletfjerner, som er mest praktisk for dig!
Bionedbrydelig, yderst effektiv, fjerner pletter fra kuglepen, blæk, frugt, grønt, fedt og blod.
Biologisk nedbrydeligt afspændingsmiddel til opvaskemaskinen.
Ja, simplethen produktet, som startede denne udvidelse af sortimentet! Vi løb nemlig tør for afspændingsmiddel herhjemme og der herskede ingen tvivl, hvilken vi skulle ha’. Nemlig den samme, som vi altid bruger – den fra Sonett!
Afspændingsmidlet fra Sonett er baseret på citronsyre, som binder kalken i vandet, samt sukkertensid og alkohol, som reducerer overfladespændingen i skyllevandet, så vandet løber af under tørreprogrammet uden at efterlade kalkpletter.
Fri for petrokemiske indholdsstoffer, naturligvis 😉
I blev vilde med det neutrale opvaskemiddel fra Sonett, så nu skulle I også have muligheden for at prøve min favorit – nemlig den med et strejf af citron 🍋
I sin tid skaffede jeg det neutrale opvaskemiddel hjem til shoppen, da mange efterspørger parfumefri varianter.
Havde man lyst til lidt duft, kunne man altid blande lidt æteriske olier i fra Urtegaarden, jeg kan dog som regel bare godt lide, når rengøringsmidler har en smule duft i sig – så dufter og føles det hele bare renere! 😊
Så nu kan I også nyde det drøje og effektive opvaskemiddel fra Sonett, og endda i en XL størrelse på 1 liter!
Så er sortimentet udvidet med nye opvasketabletter fra Ecover.
I en længere periode har jeg måtte “nøjes” med et fejlkøb og se min opvask blive mat og med kalkpletter… Nøj, hvor jeg glæder mig til at vende tilbage til det krystalklare opvask, som Ecover sørger for! 😍
Opvasketabletter All-In-One, 65 stk
Opvasketabletter fra Ecover med plantebaserede og bionedbrydelige ingredienser.
Opvasketabletterne er Svanemærket.
Yderst effektive opvasketabs med all-in-on funktion, de indeholder nemlig også salt og afspændingsmiddel. Opvasketabsene giver din opvaskemaskine en forfriskende duft af citron og mandarin.
Opvasketabletterne fra Ecover er meget effektive og du går ikke på kompromis ved at vælge bionedbrydelige opvasketabletter!
Opvasken efterlades skinnende ren og uden kalkpletter.
Er du lige så vild med muleposer, som jeg er? Så husk, at du kan få en holdbar Kind Labels mulepose på shoppen! 🛍️
Ja, jeg elsker også mine håndtasker, men hvis man skal ud at handle, eller lige forbi den lokale genbrugsbutik, måske have en varm trøje med sig på farten, så er der intet mere praktisk end en mulepose.
Naturligvis har jeg sørget for, at muleposen er tro mod Kind Labels ånden – af god, lækker og holdbar kvalitet, men med så vidt muligt et lille aftryk på miljøet, som muligt. At finde muleposer, som er økologiske og i genvundet materiale var ikke nemt, faktisk lykkedes det slet ikke 😥 Selvom, at jeg så vidt muligt altid vælger økologi, så vægter jeg faktisk bæredygtighed højere! Hvorfor bruge ressourcer til at producerer nyt stof (også selvom det er øko), hvis man kan genvinde og genanvende stof, som allerede ér produceret? 🤔
Kind Labels muleposerne er derfor naturligvis af 100 % genvundet materiale, i tykt, holdbart kanvas, som kan bruges igen og igen! ♻️
Efterhånden kender vi godt til sommerens tre S’er – skygge, solhat og solcreme, hvor den sidstnævnte desværre godt kan være noget af en irriterende og fedtet affære. Forhåbentlig bruger du dog stadig solcreme i ansigtet hver dag (gerne hele året rundt) for at beskytte dig mod solens skadelige UV-stråler. Og naturligvis også på kroppen, når vi har armene og benene fremme! Om vi er på stranden, i haven, eller bare ude i det gode vejr, er vi heldigvis blevet bedre til at smøre os godt ind i solcreme og endda flere gange i løbet af dagen, MEN… Har du også oplevet, at dit lyse tøj har fået gule pletter omkring kraven og ærmerne? For det har jeg. Efter at have testet 5 forskellige solcremer til kroppen, så har meget af mit lyse tøj fået gule solcremespletter. De gule pletter må bare ikke forhindre os i at bruge solcreme! Derfor er jeg super glad for at kunne dele dette trick med jer 😊
Lige et par ærlige og fornuftige disclaimers…
For det første gjorde jeg det, jeg altid gør – jeg glemte at tage et “før” billede 😪 For hold nu helt fast, hvor ville det bare bevise, hvor effektiv denne metode er! Disclaimer ét herfra er: at første billede er genereret og dermed ikke det reelle “før” billede. Jeg har forsøgt at ramme tonen og synligheden af skjolden før jeg behandlede skjorten. Tag det med et gran salt – på Kind Labels er der altid fuld transparens! 💛 En STOR disclaimer nummer to er: at jeg brugte dette trick på naturstof, altså kun hør og bomuld. Jeg ved ikke, hvordan det vil eller kan påvirke kunststof, såsom polyester.
Hvis du forsøger dig med tricket, så vil jeg på det varmeste anbefale at prøve det, på en t-shirt eller skjorte, som ikke er en af dine favoritter. Hårdhedsgraden af vandet, der hvor du bor, kan muligvis også påvirke resultatet.
Tricket og how-to ⤵️
Hvis Sonett rengøringsmidlerne ikke var så effektive, som de er, så ville de naturligvis ikke være på Kind Labels 😉 Det gør sig naturligvis også gældende for deres miljøvenlige og bionedbrydelige kvalitet! I forsøget på at komme af med skjolderne, ville jeg ikke skylle alt muligt skidt ud i afløbet og dermed grundvandet. Dog var jeg (pga. Google) bange for at bruge blegemiddel, selv den fra Sonett, skulle det forværre pletterne. Jeg havde forsøgt mig med pletfjerner og bagepulver, men til ingen nytte. Med tanken at “fedt opløser fedt” tog jeg den drastiske beslutning, at forsøge mig med Appelsin Grovrengøring fra Sonett, som normalt anvendes til meget genstridig snavs og fedt – vi taler komfur, ovn og værksted! Så det er altså lidt langt fra tekstil af hør og bomuld… 😬
HOW-TO
I en opvaskebalje hælder du ca. 1-2 cm lunkent vand – der skal være nok væske til at kunne væde alt tøjet, som skal behandles.
På øjemål gav jeg den gas med grovrensen og sprøjtede en del i (ved næste lejlighed vil jeg måle en cirka mængde).
Jeg skummede let vandet op og opløste grovrensen.
Dernæst vædede jeg de dele af tøjet, der havde pletter. Så armhulerne på skjorten med striber (foroven), ærmerne på hvide hørskjorter med solcremepletter, kraven på min kærestes hvide skjorte, osv. 🥼
Jeg pressede lidt af vandet ud, men lod det meste sidde i tøjet og smed det i vaskemaskinen.
VIGTIGT: lad det sidde i, i en times tid. Skyl ikke ud!
Efter en time, puttede jeg posen med vaskenødder i, som jeg plejer, i tromlen.
Jeg satte maskinen i gang på 20 grader (i stedet for 30, som normalt, da det var noteret på én af de mange sider på Google, at man ikke må bruge for meget varme ved solcremepletter. Det kan være, at det virker bedre ved 30, dette er blot den fremgangsmåde jeg prøvede og som virkede).
Jeg hældte hvid eddike i beholderen til skyllemiddel, bare til max.
Tøjet lå altså i blød i lidt over en time, det blev vasket ved 20 grader i en times tid, med sæbebær (vaskenødder) og eddike, som skyllemiddel.
Tøjet blev hængt op til tørre og ALT blev rent ✨ Samtlige skjorter og t-shirts med solcremepletter er blevet helt fri for pletterne! Den eneste skjorte, som muligvis skal have en omgang mere, er hørskjorten med striber (på billederne foroven), da deodorant skjolderne er lidt synlige endnu. Det er altså en bragende succes!
Jeg har brugt den nye solcreme til ansigtet fra Clochee i måneder nu og den laver ikke solcreme pletter 😊 Desværre er der endnu ikke en til kroppen fra Clochee, hvorfor jeg hvert år begiver mig på den helt store solcreme jagt. Jeg er glad for den fra Juhldal, men har kun prøvet den med SPF10. Den indeholder nemlige kulørfremmende ingredienser, men jeg er også nysgerrig på deres solcreme med faktor 30. Jeg er vild med den fra Resibo med faktor 50+ og bruger også den, som den eneste nu. Den solcreme til kroppen, som gav alt mit tøj pletter, vil forblive unavngivet af hensyn til… Ja, hvorfor skulle jeg ikke nævne hvilken det er? Det er måske lidt i frygt for at sige noget dårligt om en (større) konkurrents produkt. Så i stedet for at nævne de produkter, der er dårlige, så vil jeg blot anbefale de produkter, som virker 😉 Og som ikke giver pletter på tøjet!
Jeg håber, at samme produkter og fremgangsmetode hjælper dig med at komme af med de frygtelige solcremes pletter! Pletterne skal ikke holde os fra at bruge solcreme og med denne metode er det endelig også blevet nemt at komme af med dem, skulle de opstå igen. Skriv endelige en kommentar på blodindlægget, hvis du også har fundet nogle gode metoder til skjolder og solcremespletter. Hvis du prøver mit trick, så skriv endelig også, hvordan det gik – det kan være du finder ud af, at det også virker på andet stof, ved andre grader osv. 😊
Forleden dukkede der et opslag op på Instagram, om hudtyperne. Hvis du lige som jeg elsker det visuelle omkring Instagram, så klik over til kindlabels.dk profilen og læs om de fire hudtyper der.
Dog er platformen ret begrænsende i forhold til hvor meget plads der til at skrive, om så bredt et emne, så hvis du gerne vil grave et spadestik dybere ned og virkelig nørde hud og dermatologi, så er dette blodindlæg noget for dig!
Det er sjældent, at nogen på stående fod kender til deres hudtype og deres hudtilstande – ofte når vi bliver spurgt om hvilken type hud vi har, så svarer vi med de gener vi oplever, “den har tendens til at blive rød”, “den fedter lidt på panden”, “jeg kan ikke tåle noget som helst!”. Det fortæller dog sjældent, om der er tale om en hudtype (det du er født med genetisk) eller en hudtilstand (et problem, som er opstået pga. livsstil, miljø, eller andre udefrakommende faktorer).
Et eksempel jeg kan give er, at man fx tror, at man har sensitiv hud. Man har i nogle måneder, og måske endda i mange år, oplevet rødme, irritation eller at man ikke kan tåle en masse produkter. Dette kan skyldes mange ting!
Man er født med en normal hud, men grundet de produkter man har brugt over længere tid, har man fået sig en hudtilstand i form af sensitiv og overreaktiv hud. Dette ses fx, hvis man bruger produkter med høje værdier af aktive virkestoffer (koncentreret C vitamin, retinol, AHA syre, m.m.). Hvis man ikke er opmærksom på eller bliver gjort opmærksom på ingredienserne i et produkt og blot anvender en “anti-aging night cream” og en “brightening serum”, så kan man risikere det, der kaldes cocktail effekten. Cocktail effekten bruges mest, når der tales om toksiner i fødevarer og kost, men den er også yderst relevant ift. hudpleje!
Forestil dig, at du i årevis anvender en anti-aging natcreme, som indeholder retinol. Du ser herefter et serum, som lover glød og en brightening effekt, så du begynder at bruge en brightening serum, som indeholder høje værdier af C vitamin. Dernæst skifter du din dagcreme ud med en der hedder noget a la glowy skin uden at være opmærksom på, at cremen indeholder eksfolierende AHA syrer. Så mangler det da bare, at du også hører godt om skin tonics og køber en, der hedder bouncy and glowy skin, som yderligere indeholder AHA, BHA eller noget tredje!
Pludselig påfører du dagligt din hud syrer, retinoler og aktive virkestoffer, som allerede for sig selv kan give lettere irritationer eller rødme! 😱 Heldigvis ser vi de seneste år, at producenter skriver hvilke aktive virkestoffer der er i, i deres produkter, fremfor blot at kalde produkterne brightening, anti-aging og så videre. Jeg må dog sige, at jeg også har hørt fra nogle af jer, at dette kun er mere forvirrende, hvis man ikke kender til de enkelte ingredienser og hvad de kan…
LØSNING: i dette tilfælde handler det bare om, at skære ned på de aktive virkestoffer! Brug produkterne forskudt af hinanden, så du har en aften med retinol, en dags pause, så en dag med C vitamin (dette gælder kun produkter med høje værdier af aktivt C vitamin). Sæt en dag af til at eksfoliere huden og husk, at der mindst skal gå 24 timer inden du bruger retinol igen!
Måske du ser resultaterne efter et par dage, måske efter en måned – det er meget individuelt og husk, at hud har en cyklus på ca. 28 dage, hvorfor der ift. hudpleje aldrig sker mirakler!
2. Det kan også være, at du har en tør hud, eller endda en normal hud, men har udviklet atopi eller allergi over tid. Allergi er en rigtig svær, individuel og kompleks størrelse, som jeg slet ikke kan dykke ned i, i blot et blogindlæg. Det korte af det lange er, at man i sidste ende kan udvikle allergi overfor alt, endda vand! 💧 Husk, at produkter, som er certificeret allergivenlige blot indeholder så vidt muligt uproblematiske indholdsstoffer, men garanterer ikke, at man ikke udvikler allergi. Du kender måske til aloe vera og dens mange gode egenskaber. Har man fået sig et sår, solskoldet hud eller en anden irritation, så er aloe vera gel en trofast go-to hos mange. Så skulle man da tro, at aloe vera er allergivenlig, men vidste du at mange faktisk får blussende og brændende rød hud af aloe vera? Det skyldes en allergi overfor aloe vera latex (den ydre hinde omkring aloe vera gelen, kaldet aloin). Allergi kan opstår når som helst og årsagen er altid individuel, som en del af immunsystemets reaktion på et givent allergen.
FUN FACT: vidste du, at lip plumpere, som lover større og fyldigere læber, ofte indeholder små mængder irritanter/allergener? Det kan enten være i form af mentol eller capsaicin fra chili, som prikker og stikker og skaber en let irritation/allergisk reaktion, som gør at læberne svulmer op.
LØSNING: når det kommer til allergier, så skal man altid rådføre sig hos egen læge og dermatolog. I samråd med fagfolk, kan du nå frem til hvad du er blevet allergisk over for og undgå eksponering, så vidt muligt. Allergi er en meget kompleks størrelse, da man kan have udviklet allergi over for en enkelt komponent, et duftstof, en sammensætning af kompenter eller noget helt tredje.
KOMPONENT: Biokemi, om den er fra planteriget eller fremstillet, er meget kompleks. Fx består lavendelplanten af fibre, vand, terpenolalkohol (duftstof), mineraler og meget mere. Oftest udvikler man allergi over for duftstofferne, og lavendel indeholder alt fra linalool, linalyl acetate, lavandulol, geraniol og eucalyptol. Det kan være, at du har udviklet allergi overfor linalool, måske lavandulol, måske en sammensætning af geraniol og eucalyptol. Der er rigtigt mange muligheder!
Ovenstående afsnit var et nødvendigt sidespor, da hudpleje, hudtyper og hudtilstande er et utroligt kompleks og bredt emne. Det er værd at rådføre sig med en hudspecialist, egen læge og dermatolog, for at nå frem til sin hudtype og hudtilstande. Således kan du nå frem til, hvilke produkter du får mest ud af at investere i. Lad dig ikke blænde af hvad der er på mode – lige som vi de seneste år har set et kæmpe fremstød af hyaluronsyre, så har hyaluronsyre været en del af hudpleje formuleringer i mange år forinden. Det er bare det nye sort indenfor markedsføring.
Forskning indenfor hudpleje er evigt i bevægelse og selvfølgelig er der undtagelser og nye ingredienser på markedet, som er værd at undersøge 😉
Og nu til dagens emne, HUDTYPERNE!
NORMAL hud er til forveksling ikke så normal igen. Den kunne måske også kaldes “ikke særligt problematisk, fin i kulør, teint og tekstur”, men det er ikke et særligt praktisk navn! 🤪
Det er sjældent, at nogen har normal hud og med ingen bemærkelsesværdige hudtilstande – så skal man være utroligt heldig! Normal hud karakteriserer sig nemlig ved at den er jævn i farven, har ikke synligt store porer, har en glat overflade og er forholdvis uproblematisk.
HUDPLEJE til denne hudtype er meget simpel. Det handler blot om at rense den for smuds og snavs med en mild rens (skum eller micellarvand). Nogle ville mene, at den slet ikke behøver at renses (bombastic side eye 👀), men det er jeg ikke enig i. Bor man i byen, er der masser af os og forurening, som skal renses af. Forhåbentlig er alle blevet klogere på vigtigheden af solcreme og smører det på hver dag, året rundt. Solcreme skal vaskes af til aften, basta, bum, prik! Renser man ikke huden for affaldsstoffer, forurening og makeup rester, så fremskyndes ældningsprocessen. Plej derefter huden med en fugtgivende creme, som du kan bruge morgen og aften. Med tiden vil normal hud tangere til en aldrende hudtilstand, hvor det er en personlig ting, om man vil mindske fremkomsten af alderstegn 💗
TØR hud er ret almindelig, mange døjer med tør hud, som med tiden bliver mere fugt- og fedt fattig. Faktisk er tør hud en genetisk mutation forårsaget af en mindre mængde filaggrin i hudcellerne, som gør at fugt slipper nemmere ud. Der er ikke så meget at gøre ved det, da det er vores genetik og dermed den hudstruktur vi er født med.
Tør hud karakteriserer sig ved at være mat i udseendet, have mindre synlige porer, en følelse af stram hud og ubehag, og har tendens til atopi.
HUDPLEJE til tør hud bør fokusere på at tilføre huden en masse fugt og sørge for at den ikke taber den i løbet af dagen. I svære tilfælde kan det være en fordel at bruge okklusive (omsluttende) produkter, som ligger som en beskyttende hinde på huden. Ingredienser, som fugter en tør hud er ceramider, glycerin, aminosyrer, beta glukaner og trehalose. Du kan med fordel fremme hudens glød med C vitamin produkter og vælge kemiske peelinger med lactic acid i.
UNDGÅ lange varme bade, samt rum med airconditioning, hvor temperaturen er omskiftelig (varm til kold og omvendt).
FEDTET hud er noget vi ofte forbinder med teenage årene, hvor vi på vores gamle fotos lignede en skinnende stegepande 🥲 (Ehem, det er hvert fald minder fra mine yngre dage…) Fedtet hud kan nemlig være en hudtilstand, hvis den blot er forårsaget af hormonelle svingninger, som hører teenageårene til. Det er niveauet af testosteron i kroppen, som påvirker talgkirtlernes aktivitet og produktion af talg (sebum). Fedtet hud kan dog være vores genetiske hudtype og karakteriserer sig ved at man har et mærkbart fedtet lag på hudens overflade, huden kan med alderen være tør (fugtfattig, og ikke fedt fattig), hvilket vil sige at mængden af kollagen og hyaluronsyre falder med alderen, gør huden mere tør, men talgkirtlerne producerer stadig mere talg en normalt. Desuden kan man også døje med forstørrede porer, have tendens til urenheder og knopper, samt have en grålig hud teint.
HUDPLEJE til en fedtet hud handler om at tilføre huden en masse fugt og afrense overskuddet af fedt (sebum). Bakterier elsker fedtet hud, særdeles med smuds og snavs, hvorfor det er vigtigt at afrense en fedtet hud, så der ikke opstår bakterielt betinget urenheder. For at undgå at huden producerer for meget sebum, eller rettere sagt, for at begrænse mængden af sebum huden producerer (da man ikke kan stoppe kirtlerne fra at producere det helt), skal man fokusere på fugt, men man kan også forsøge sig med talgregulerende ingredienser. Det kunne fx være astringente ingredienser såsom troldnød. Brug cremer med lette konsistenser. Andre ingredienser, som er gode til fedtet hud er retinoider (som er talgregulerende), niacinamid, AHA og BHA syre, og zink. For at tilføre en fedtet hud en masse (vandbaseret) fugt, så anbefaler jeg ingredienser såsom ceramider, peptider, hyaluronsyre, allantoin og trehalose.
UNDGÅ udtørrende produkter, som indeholder denatureret alkohol, da dette kan virke provokerende for huden og talgkirtlerne, så de kompenserer udtørringen med overproduktion af sebum. OBS! Jeg kan ikke sige det højt nok, men der er forskel på alkohol typer – nogle er utroligt fugtgivende, når de fx er sukkerbaseret. Som tommelfingerregel er det denatureret alkohol (staves også den. alkohol eller blot alkohol), som er udtørrende, hvorimod cetostearylalkohol, cetearyl alcohol, stearyl alcohol, er fugtgivende.
KOMBINERET hud er lidt en svær størrelse. Den har nemlig træk fra alle eller flere af hudtyperne. Fx kan du opleve en fedtet T-zone, men meget tørre kinder med tendens til rødme. Ofte får man stemplet forskellige hudtyper på sig afhængigt af hvem der rådgiver dig, når man har denne hudtype. Personligt har jeg en kombineret hud og fik under min hudspecialist uddannelse konstateret tør hud af den ene kollega, fedtet hud af en anden og sensitiv af en tredje. Det var først da en ferm underviser kiggede på mig, at “diagnosen” hed kombineret hud. I mine teenage år, da hormonsvingningerne var i fuld flor og min PCOS tog til, var jeg overbevist om, at jeg havde fedtet hud og behandlede den også derefter – læs: jeg brugte skrappe og udtørrende produkter, fyldt med denatureret alkohol! 😓
HUDPLEJE til kombineret hud skal gribes an på en speciel måde. Personligt anvender jeg fugtgivende dagcremer, som ikke er for tunge (Ceramides eller Peptides Daily Dose Cream er gode bud til en sensitiv og kombineret hud, hvorimod Moisturizing Firming Cream egner sig til en mere “normal” og kombineret hud. Har du en kombineret hud, som er til den tørre side, så anbefaler jeg Super Foods Nourishing Vitamin Cream). Med lette, men fugtgivende dagcremer får din hud den fugt den har behov for, dernæst takler jeg mine “zoner” på ansigtet med sera. Dagcremerne tilfører huden fugt og med den rette creme kan du afhjælpe med alt fra sensitivitet, til en let mattering – en serum kan smøres strategisk på områder, så du dermed takler zonerne efter deres behov. Dette kan være en talgregulerende og eksfolierende serum i T-zonen, en fugtgivende serum på de tørre kinder eller en anti-aging serum på hals, kinder og pande.
Det var så de fire hudtyper – lykkedes det dig at identificere, hvilken hudtype du har? 😊 (Psst, hvis ikke, så husk at du altid kan få personlig vejledning af mig – klik her!)
De enkelte hudtyper har en masse subkategorier, som påvirkes af hudtilstande. Hudtilstande er omskiftelige og påvirkes af udefrakommende faktorer. Dette kan være vejret, som virker udtørrende (specielt til vinter), det kan være den by man bor i, hvis man er flyttet fra en lille by til en storby, hvor der er mere forurening og/eller vandet er mere hårdt (indeholder mere kalk). Det kan være nogle produkter man har brugt, som ikke egner sig til din hudtype, som gør den mere sensitiv, ikke giver den nok fugt eller noget tredje. Det kan være hormonelle svingninger ifm. pubertet, overgangsalder eller stress. Der er altså rigtigt mange ting, som påvirker din hud(type) og dermed giver dig en specifik hudtilstand.
Jeg dykker ned i hudtilstande i et kommende blodindlæg, da dette er utroligt langt og mange af jer har måske behov for lige at “sove” på denne nye information 😊
Så langt så godt! Jeg håber at du synes om mit blogindlæg – at det var lærerigt, at det ikke var for langhåret og mest af alt, at det var spændende at læse! Lad mig endelig høre i kommentarerne forneden ⤵️
Pludselig blev det den tid på året igen – konfirmationerne står for døren og tilhørende ønskelister deles imellem familiemedlemmer og venner.
Ønskelisterne kan enten være uendeligt lange, eller meget korte, så man næsten bliver overvældet af hvad man skal købe. Hvorfor ikke give en gave, som kan bruges igen og igen, som har omtanke for miljøet og konfirmanden selv? Alt på Kind Labels er nemlig kun med bæredygtighed for øje – noget, som de yngre generationer heldigvis går op i 💗
Grøn inspiration ♻️
De smukke AYA&IDA drikkeflasker, er utroligt populære – og det forstår jeg godt!
Praktiske, flotte, stilrene og nemme at have med sig på farten – perfekt til skoletasken eller med i sportstasken.
De kommer i mange forskellige farver og størrelser, der findes også en smart to-go kop, samt de praktiske klik-sportslåg og bottle handles. Se det store udvalg her!
Shampoobarer overtager de klassiske flydende shampooer, ikke kun hos de unge, men faktisk også hos flere og flere af os, som har været vant til konventionelle shampooer. Hvorfor? Ganske enkelt fordi, at de er så miljøvenlige – man sparer en masse vand fra og dermed også konserveringsmidler, men også i den grad transport aftrykket. Desuden er de pakket i minimal emballage, helt uden plast, så man også mindsker plastforbruget.
Det kan godt være at man så tænker “ja, ja, men så skal jeg gå på kompromis med brugeroplevelsen og den pleje jeg er vant til, med konventionelle shampooer”…
Det er dog slet ikke tilfældet! Shampoobarer består nemlig udelukkende af plejende ingredienser, nærende olier og planteudtræk, der er tilpasset de forskellige hårtyper og hovedbunde. Faktisk har man med shampoobarer sparet en masse, som ikke er til nogen gavn for håret:
Ét er simpelthen vandet – der er jo vand under bruseren! Ofte består flydende shampoo af mere end 80% vand, hvilket er et enormt spild, da vandet blot fylder.
To er, at vand kræver ekstra konservering pga. de bakterier og svamp, som formerer sig i dette miljø.
Tre er, at konventionelle shampooer ofte indeholder skrappe skummeagenter. Heldigvis er der kommet flere shampooer med mildere skummeagenter, men mange indeholder stadig SLS (Sodium Laureth Sulfate). Shampoobarerne fra SKOON indeholder dog blot sæbefiseret kokosolie (Sodium Coco-Sulfate), som er noget mildere, men renser håret og hovedbunden lige så effektivt.
Fire er, at man sparer alt det plast! Også selvom det er genbrugt, så er der intet behold for plastik, når shampoerne kommer i deres faste form.
Find udvalget af shampoobarer til en hver hårtype og hovedbund her, vil du gerne give en fin sampak med balsambar også, så se hele mit udvalg af SKOON produkterne her.
Parfume er blevet det nye sort hos de unge, det ved jeg ikke om du har lagt mærke til, men én af mine helt store passioner er faktisk nicheparfumeri og jeg har hvert fald lagt mærke til en enorm interesse fra de unge. Hvis konfirmanden også er blevet betaget af denne forunderlige verden, så kan du give en parfume med omtanke i gave – Collines de Provence anvender nemlig kun råvarer, som er fra plante- og blomsterudtræk. De anvender råvarer, som gror i nærområdet og de har mange års erfaring med at skabe fantastiske duftkompositioner fra planteriget og anvender råmaterialer fra landsbyen Mane i Haute-Provence. Inspireret af den lokale vilde natur fyldt med urter, bær og blomster.
I tvivl om hvilken duft du skal vælge? Jeg tilbyder køb af 5ml prøver, så man kan finde den helt rette duft til sig selv! Du kan eventuelt købe en prøve af hver duft, samt et gavekort, så kan konfirmanden selv finde sin nye favorit 🌸
Gaveindpakning og nemme bytteregler
Husk, at jeg altid tilbyder gaveindpakning!
Det kan gøres så nemt, at når du lægger en bestilling, så vinger du blot “gaveindpakning” af ved Kassen, så sørger jeg for at pakke gaven ind for dig, så du får den tilsendt klar til at give videre 🎁
Byttereglerne er også ganske nemme – læs reglerne her, men kort sagt, hvis konfirmanden er utilfreds, så byttes gaven til noget andet eller også fås pengene retur.
Ak ja, det at skrive en blog er ikke noget nyt for mig. Så langt hukommelsen rækker, har jeg oprettet blogprofiler, hvor jeg har skrevet alt imellem himmel og jord, som jeg havde interesse i.
Dog, så snart der gik hverdag i den, så var bloggen desværre det første sted, hvor tiden blev nedprioriteret… Og desværre er dette også sket her på Kind Labels bloggen.
Ofte, når jeg dykker ned i emner jeg er interesseret i, så bliver det til laaaaange stories, hvor halvdelen af jer sprænger fra halvvejs. Ofte skriver jeg opslag, som når grænsen på de 2.200 anslag, som jeg så må revidere og skrive om i timevis. Desuden elsker jeg emner, som har SÅ mange nuancer, at der ofte ikke er “tid til dem” i det daglige content. Og her er det så, at en blog er helt oplagt, så hvorfor er det, at mit sidste indlæg er tilbage fra august 2023?! 🤯
Min mission er at starte en informativ blog op, hvor vi, som elsker nørderi og at lufte vores tanker, kan mødes og dele vores viden og erfaring. Der skal være plads til os alle og jeg er personligt selv af den holdning, at der ikke findes én sandhed – blot en masse erfaring, snilde, uddannelse, videreuddannelse og sparring. Når jeg ser nogen ytre “sådan er dét, og min sandhed er den sandeste af slagsen”, så vender jeg snuden straks den anden vej. For godt som vi ligger inde med en masse forskning, data, erfaring og ekspertise, så vil der altid være en anomali, som taler imod! Og så gør vi os en enorm uret, hvis vi forsøger at masse denne anomali i de bokse vi mener er “de sande” og du eller vedkommende ikke får den hjælp eller sparring de behøver.
Min blog er derfor én, hvor jeg deler mine erfaringer, den viden jeg har værget mig, de erfaringer jeg har haft ude i “den virkelige verden”, samt min analyse af forskningsresultater, den metoder der er anvendt og den konklusion, der er draget. Og ikke mindst mine holdinger til et givent emne. Der er et ordsprog, du finder det måske ikke i den gængse ordbog, men “holdninger er lige som r*vhuller – vi har allesammen ét”. 😄 Dét skal der så sandelig også være plads til! Og ja, jeg behøver vel ikke at sige, at dette ikke involverer ufaglig viden og kvaksalveri a la “put et hvidløg i navlen mens du sover, så forsvinder rynkerne”! Så hvis du læser et indlæg, hvor du har en anden erfaring, et andet perspektiv, et andet syn på den forskning der er tale om, så kommentér endelig på opslaget! Det er jo sådan vi lærer og bliver klogere, og ikke bliver “blinde” omkring vores egen ekspertise og ender i væremåden “min sandhed er den sandeste sandhed”.
Så hvem er jeg og hvorfor bilder jeg mig ind, at jeg har noget at sige?
Hej, jeg hedder Julia og jeg er i skrivende stund 32 år gammel. Jeg har omkring 17+ års erfaring med hudpleje på egen krop og sjæl (og ja, rejsen med vores hud påvirker sjælen, når man har døjet med en masse hud udfordringer gennem livet). Derudover har jeg en masse erfaring fra “det virkelig liv” i form af en hudspecialist uddannelse, herunder analyse og behandling af hud. Jeg har ikke erfaring som behandler på klinik eller som kosmetiker. Lige så, som det er vigtigt at påpege hvad man kan, så mener jeg også at man skal være ærlig omkring hvad man kan. Jeg har erfaring med at vejlede kunder, igennem 10 år i helsekostbranchen og 2 år hos en materialist, hvor jeg har arbejdet med kunder face-to-face. Her er der tale om verbal vejledning, hvor jeg har lyttet, men også spurgt ind ud fra de erfaringer jeg har i baggagen og således afhjulpet en masse med deres hudtilstande, samt udfordringer. Jeg har altså ikke haft fingrene i ansigtet på kunderne eller haft redskaber (herunder scanningsapparater m.m.) under disse vejledninger. Det mener jeg ikke tager fra min kunnen – det er blot den tilgangsmetoder jeg har haft.
Jeg er desuden uddannet autoriseret helsevejleder, hvor huden og dens fysiologi er en del af pensum. Oveni, bliver man uddannet i hvordan hele kroppen hænger sammen holistisk, hvorfor jeg har viden og erfaring med, hvordan din fordøjelse, dine tankemønstre og generelle sundhed, påvirker din hud. Min viden er også utroligt dynamisk og jeg videreuddanner mig løbende med aktuelle forskningsresultater, jeg læser bøger om dermatologi og fysiologi, samt ser en masse foredrag fra, lad os kalde det “fornuftige”, dermatologer. Jeg lander, som sagt, ikke på én sandhed, som jeg efterfølgende prædiker. Hvis ny forskning, som undersøger hidtil ukendte parametre, belyser et emne fra et helt nyt perspektiv, så tages dette ind fremfor at modstå det. Når jeg ser modtand af den type, “bare” fordi at noget ikke resonerer med den “sandhed” man hidtil har formidlet, så ringer klokkerne! De bimler og bamler! 🎺
Jeg hørte engang et citat, som virkelig resonerer med mig!
Progression over perfection, because perfection doesn’t exist
Som du kan se, så har jeg meget at sige! 😄 Dette indlæg ville for længst have nået anslags grænsen på Instagram og hvis jeg optog mig selv til nogle stories, så ville du lukke app’en ned med det samme, overvældet af mængden af de enkelte historier.
Dagens indlæg havde dog blot til formål at genoplive bloggen, at introducere mig og min faglighed, så kort som muligt, men også at åbne op for, at vi alle har noget at byde ind med. Det kan godt være, at jeg bærer titlen autoriseret helsevejleder og hudekspert, samt at jeg har over 10 års erfaring, men det gør ikke at jeg kan ytre min viden, som værende den sandeste sandhed. Jeg deler blot min viden, mine erfaringer og mine holdninger, som du kan tage fra, implementere, bygge videre på og meget mere – alt for at finde den sandhed, som passer netop dig og din fysiologi, samt de anomalier, som du måske hidtil har oplevet. Hvis du vil læse mere om mig og min rejse, så klik her.
Og ellers, så vil jeg takke dig for at læse med og invitere dig til at tilmelde dig mit nyhedsbrev – bare rolig, jeg spammer ikke 😉 Jeg sender få nyhedsbreve “der giver mening” og som ikke overfylder din indbakke. Desuden sender jeg hver måned en oversigt over de nye indlæg der er dukket op på bloggen (hvis altså der dukker nogle op – det håber vi, fremadrettet 😄), så du nemt kan klikke dig ind på de, som du synes er interessante.
Ønsker dig en vidunder dag, kærlige hilsner Julia fra Kind Labels 🌱
Hurtigere end forventet, men når noget føles rigtigt, så ér det bare det rigtige at gøre ❤️ Selvom at navnet Hello Kleen har stor betydning for mig, så har navnet givet mig lidt modvind på forskellige led… Uden at dvale i det, så er jeg lykkelig, at jeg endelig har fundet det rette navn til min webshop 💚
Byd derfor hjerteligt velkommen til Kind Labels, som rummer helt samme udvalg af personligt håndplukkede produkter, samme design, samme værdier, blot med et nyt logo og navn!
Kind Labels rummer altså det samme, som Hello Kleen, bare i nye “klæder”. MiljøVENLIGE (kind) brands, som respekterer vores klode, vores krop og sind, men som stadig emmer af luksus og kvalitet 🌱💚
I vil løbende se forandringerne ske på alle profiler, håber ikke der bliver alt for meget knas på webshoppen (jeg er fortsat et one-man-show, så I må bære over med mig, at tingene tager den tid de tager), samt har jeg en bøn til jer: Kind Labels er bæredygtig helt ind til benet. Jeg ligger inde med en kæmpe stak visitkort jeg bruger til ordrehilsner, som jeg nægter at smide ud, så i en periode vil I fortsat modtage merch med Hello Kleen – jeg håber at I forstår! 🌱♻️ Og ikke mindst håber jeg også, at I er lige så vilde med det nye navn, som jeg! 🥰
I lørdags havde jeg mit første store photoshoot til Hello Kleen. Humøret var højt og nogle grænser skulle afprøves – hatten af til alle jer, der kan sidde på en stol over flere timer – min lænd gjorde godt nok ondt dagen efter! Vi havde en vision for billedet, som skulle afprøves mange gange før vi blev tilfredse med kompositionen.
Vi fik lavet thee shot til et meget vigtigt “arrangement”, en masse billeder til hjemmesiden og de mest VANVITTIGT fede produktbilleder! 🔥
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.