Med alderen har vores hud en langsommere cell-turnover, hvorfor huden kan synes mat og grålig. Desuden har mange udefrakommende faktorer også indflydelse på, om vores hud synes jævn og sund. Det kan være vind og vejr eller forurening i luften, hvorfor regelmæssig eksfoliering er en god idé, hvis du ønsker at have en smuk og strålende hud (og hvem vil ikke det 😉).
Et par gange om ugen eller efter behov, det er min anbefaling – “lyt” til din hud og mærk efter. Ofte vil vi kun os selv (og vores hud) det bedste, men det kan godt ende ud i “for meget af det gode” og dermed overeksfoliering af huden, som resulterer i en kompromitteret hudbarriere.
Derfor er en rutine (regelmæssig eksfoliering) bedre end en intensiv og alt for hyppig eksfoliering.
Der findes to slags peeling, nemlig fysisk og kemisk. Den fysiske indeholder små partikler, som eksfolierer huden mens du masserer produktet på huden. Den kemiske peeling eksfolierer huden ved hjælp af enzymer, som blidt nedbryder det døde hudlag.
🌱 Gentle Enzyme Peel er udviklet til den sensitive og vaskulære hud. Den indeholder nemlig enzymer, som blidt nedbryder det døde hudlag, men også tranebærekstrakt, som blandt andet hæmmer udvidelsen af blodkar og giver huden en masse fugt.
🌱 Fine Facial Peel indeholder små, fine partikler fra mineraler, hvor kornene er afrundede modsat korn fra fx abrikoskerner, som oftest er for ru og grove til den fine hud på ansigtet. De fine korn er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, men de peeler blidt det døde hudlag af, mens du masserer ansigtet.
Jeg har begge to – jeg anvender Gentle Enzyme Peel regelmæssigt for at bevare hudens udstråling, men elsker at hive fat i Fine Facial Peel, når min hud føles ru eller når jeg har områder med tørhed der flager.
Hvilken vælger du?
Kommentér på opslaget
Din e-mailadresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret med *