Simply Organic fra Clochee er nu mere visuel 🖼️

Tro mig, jeg ér opmærksom på, at nogle af teksterne til hudplejeprodukterne fra Clochee kan være rimeligt lange… Det er altid en kamp at udvælge de vigtigste ingredienser, som jeg gerne vil gå i dybden med, uden at det bliver en længere roman. Dog er jeg altid opmærksom på, at det jeg synes er spændende, ikke altid er lig med hvad en anden synes er spændende ift. hudpleje.
Derfor har jeg som regel alt med i mine beskrivelser…

Udover de til tider uendelige nørderier ift. aktive virkestoffer og ingredienser, så vil jeg også altid gerne tilbyde tips og tricks, samt forklare hvem jeg anbefaler produktet til. Det har resulteret i nogle produktsider, som synes til at være én lang spalte af tekst!

Derfor har jeg nu sørget for, at næsten alle produkterne fra Clochee, Simply Organic serien, har en visuel opsætning af de vigtigste ingredienser 🌿

Nu kan du nemt swipe billederne igennem og se hvad produktet indeholder, fremfor at læse lange paragraffer (psst.. til de der elsker at nørde, vil jeg anbefale at dykke ned i teksten 😉).

Se her!

Kommentér på opslaget

Din e-mailadresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret med *