Hudtyper, hudtilstande, livsstil og miljø – del 1
HUDTYPERNE
Forleden dukkede der et opslag op på Instagram, om hudtyperne. Hvis du lige som jeg elsker det visuelle omkring Instagram, så klik over til kindlabels.dk profilen og læs om de fire hudtyper der.
Dog er platformen ret begrænsende i forhold til hvor meget plads der til at skrive, om så bredt et emne, så hvis du gerne vil grave et spadestik dybere ned og virkelig nørde hud og dermatologi, så er dette blodindlæg noget for dig!
Det er sjældent, at nogen på stående fod kender til deres hudtype og deres hudtilstande – ofte når vi bliver spurgt om hvilken type hud vi har, så svarer vi med de gener vi oplever, “den har tendens til at blive rød”, “den fedter lidt på panden”, “jeg kan ikke tåle noget som helst!”.
Det fortæller dog sjældent, om der er tale om en hudtype (det du er født med genetisk) eller en hudtilstand (et problem, som er opstået pga. livsstil, miljø, eller andre udefrakommende faktorer).
Et eksempel jeg kan give er, at man fx tror, at man har sensitiv hud. Man har i nogle måneder, og måske endda i mange år, oplevet rødme, irritation eller at man ikke kan tåle en masse produkter. Dette kan skyldes mange ting!
- Man er født med en normal hud, men grundet de produkter man har brugt over længere tid, har man fået sig en hudtilstand i form af sensitiv og overreaktiv hud. Dette ses fx, hvis man bruger produkter med høje værdier af aktive virkestoffer (koncentreret C vitamin, retinol, AHA syre, m.m.). Hvis man ikke er opmærksom på eller bliver gjort opmærksom på ingredienserne i et produkt og blot anvender en “anti-aging night cream” og en “brightening serum”, så kan man risikere det, der kaldes cocktail effekten. Cocktail effekten bruges mest, når der tales om toksiner i fødevarer og kost, men den er også yderst relevant ift. hudpleje!
Forestil dig, at du i årevis anvender en anti-aging natcreme, som indeholder retinol. Du ser herefter et serum, som lover glød og en brightening effekt, så du begynder at bruge en brightening serum, som indeholder høje værdier af C vitamin. Dernæst skifter du din dagcreme ud med en der hedder noget a la glowy skin uden at være opmærksom på, at cremen indeholder eksfolierende AHA syrer. Så mangler det da bare, at du også hører godt om skin tonics og køber en, der hedder bouncy and glowy skin, som yderligere indeholder AHA, BHA eller noget tredje!
Pludselig påfører du dagligt din hud syrer, retinoler og aktive virkestoffer, som allerede for sig selv kan give lettere irritationer eller rødme! 😱
Heldigvis ser vi de seneste år, at producenter skriver hvilke aktive virkestoffer der er i, i deres produkter, fremfor blot at kalde produkterne brightening, anti-aging og så videre.
Jeg må dog sige, at jeg også har hørt fra nogle af jer, at dette kun er mere forvirrende, hvis man ikke kender til de enkelte ingredienser og hvad de kan…
LØSNING: i dette tilfælde handler det bare om, at skære ned på de aktive virkestoffer! Brug produkterne forskudt af hinanden, så du har en aften med retinol, en dags pause, så en dag med C vitamin (dette gælder kun produkter med høje værdier af aktivt C vitamin). Sæt en dag af til at eksfoliere huden og husk, at der mindst skal gå 24 timer inden du bruger retinol igen!
Måske du ser resultaterne efter et par dage, måske efter en måned – det er meget individuelt og husk, at hud har en cyklus på ca. 28 dage, hvorfor der ift. hudpleje aldrig sker mirakler!
2. Det kan også være, at du har en tør hud, eller endda en normal hud, men har udviklet atopi eller allergi over tid. Allergi er en rigtig svær, individuel og kompleks størrelse, som jeg slet ikke kan dykke ned i, i blot et blogindlæg. Det korte af det lange er, at man i sidste ende kan udvikle allergi overfor alt, endda vand! 💧
Husk, at produkter, som er certificeret allergivenlige blot indeholder så vidt muligt uproblematiske indholdsstoffer, men garanterer ikke, at man ikke udvikler allergi. Du kender måske til aloe vera og dens mange gode egenskaber. Har man fået sig et sår, solskoldet hud eller en anden irritation, så er aloe vera gel en trofast go-to hos mange. Så skulle man da tro, at aloe vera er allergivenlig, men vidste du at mange faktisk får blussende og brændende rød hud af aloe vera?
Det skyldes en allergi overfor aloe vera latex (den ydre hinde omkring aloe vera gelen, kaldet aloin).
Allergi kan opstår når som helst og årsagen er altid individuel, som en del af immunsystemets reaktion på et givent allergen.
FUN FACT: vidste du, at lip plumpere, som lover større og fyldigere læber, ofte indeholder små mængder irritanter/allergener? Det kan enten være i form af mentol eller capsaicin fra chili, som prikker og stikker og skaber en let irritation/allergisk reaktion, som gør at læberne svulmer op.
LØSNING: når det kommer til allergier, så skal man altid rådføre sig hos egen læge og dermatolog. I samråd med fagfolk, kan du nå frem til hvad du er blevet allergisk over for og undgå eksponering, så vidt muligt. Allergi er en meget kompleks størrelse, da man kan have udviklet allergi over for en enkelt komponent, et duftstof, en sammensætning af kompenter eller noget helt tredje.
KOMPONENT:
Biokemi, om den er fra planteriget eller fremstillet, er meget kompleks. Fx består lavendelplanten af fibre, vand, terpenolalkohol (duftstof), mineraler og meget mere. Oftest udvikler man allergi over for duftstofferne, og lavendel indeholder alt fra linalool, linalyl acetate, lavandulol, geraniol og eucalyptol. Det kan være, at du har udviklet allergi overfor linalool, måske lavandulol, måske en sammensætning af geraniol og eucalyptol. Der er rigtigt mange muligheder!
Ovenstående afsnit var et nødvendigt sidespor, da hudpleje, hudtyper og hudtilstande er et utroligt kompleks og bredt emne. Det er værd at rådføre sig med en hudspecialist, egen læge og dermatolog, for at nå frem til sin hudtype og hudtilstande. Således kan du nå frem til, hvilke produkter du får mest ud af at investere i. Lad dig ikke blænde af hvad der er på mode – lige som vi de seneste år har set et kæmpe fremstød af hyaluronsyre, så har hyaluronsyre været en del af hudpleje formuleringer i mange år forinden. Det er bare det nye sort indenfor markedsføring.
Forskning indenfor hudpleje er evigt i bevægelse og selvfølgelig er der undtagelser og nye ingredienser på markedet, som er værd at undersøge 😉
Og nu til dagens emne, HUDTYPERNE!
NORMAL hud er til forveksling ikke så normal igen. Den kunne måske også kaldes “ikke særligt problematisk, fin i kulør, teint og tekstur”, men det er ikke et særligt praktisk navn! 🤪
Det er sjældent, at nogen har normal hud og med ingen bemærkelsesværdige hudtilstande – så skal man være utroligt heldig! Normal hud karakteriserer sig nemlig ved at den er jævn i farven, har ikke synligt store porer, har en glat overflade og er forholdvis uproblematisk.
HUDPLEJE til denne hudtype er meget simpel. Det handler blot om at rense den for smuds og snavs med en mild rens (skum eller micellarvand). Nogle ville mene, at den slet ikke behøver at renses (bombastic side eye 👀), men det er jeg ikke enig i. Bor man i byen, er der masser af os og forurening, som skal renses af. Forhåbentlig er alle blevet klogere på vigtigheden af solcreme og smører det på hver dag, året rundt. Solcreme skal vaskes af til aften, basta, bum, prik! Renser man ikke huden for affaldsstoffer, forurening og makeup rester, så fremskyndes ældningsprocessen.
Plej derefter huden med en fugtgivende creme, som du kan bruge morgen og aften. Med tiden vil normal hud tangere til en aldrende hudtilstand, hvor det er en personlig ting, om man vil mindske fremkomsten af alderstegn 💗
TØR hud er ret almindelig, mange døjer med tør hud, som med tiden bliver mere fugt- og fedt fattig. Faktisk er tør hud en genetisk mutation forårsaget af en mindre mængde filaggrin i hudcellerne, som gør at fugt slipper nemmere ud. Der er ikke så meget at gøre ved det, da det er vores genetik og dermed den hudstruktur vi er født med.
Tør hud karakteriserer sig ved at være mat i udseendet, have mindre synlige porer, en følelse af stram hud og ubehag, og har tendens til atopi.
HUDPLEJE til tør hud bør fokusere på at tilføre huden en masse fugt og sørge for at den ikke taber den i løbet af dagen. I svære tilfælde kan det være en fordel at bruge okklusive (omsluttende) produkter, som ligger som en beskyttende hinde på huden. Ingredienser, som fugter en tør hud er ceramider, glycerin, aminosyrer, beta glukaner og trehalose. Du kan med fordel fremme hudens glød med C vitamin produkter og vælge kemiske peelinger med lactic acid i.
UNDGÅ lange varme bade, samt rum med airconditioning, hvor temperaturen er omskiftelig (varm til kold og omvendt).
FEDTET hud er noget vi ofte forbinder med teenage årene, hvor vi på vores gamle fotos lignede en skinnende stegepande 🥲 (Ehem, det er hvert fald minder fra mine yngre dage…)
Fedtet hud kan nemlig være en hudtilstand, hvis den blot er forårsaget af hormonelle svingninger, som hører teenageårene til. Det er niveauet af testosteron i kroppen, som påvirker talgkirtlernes aktivitet og produktion af talg (sebum). Fedtet hud kan dog være vores genetiske hudtype og karakteriserer sig ved at man har et mærkbart fedtet lag på hudens overflade, huden kan med alderen være tør (fugtfattig, og ikke fedt fattig), hvilket vil sige at mængden af kollagen og hyaluronsyre falder med alderen, gør huden mere tør, men talgkirtlerne producerer stadig mere talg en normalt. Desuden kan man også døje med forstørrede porer, have tendens til urenheder og knopper, samt have en grålig hud teint.
HUDPLEJE til en fedtet hud handler om at tilføre huden en masse fugt og afrense overskuddet af fedt (sebum). Bakterier elsker fedtet hud, særdeles med smuds og snavs, hvorfor det er vigtigt at afrense en fedtet hud, så der ikke opstår bakterielt betinget urenheder. For at undgå at huden producerer for meget sebum, eller rettere sagt, for at begrænse mængden af sebum huden producerer (da man ikke kan stoppe kirtlerne fra at producere det helt), skal man fokusere på fugt, men man kan også forsøge sig med talgregulerende ingredienser. Det kunne fx være astringente ingredienser såsom troldnød. Brug cremer med lette konsistenser. Andre ingredienser, som er gode til fedtet hud er retinoider (som er talgregulerende), niacinamid, AHA og BHA syre, og zink. For at tilføre en fedtet hud en masse (vandbaseret) fugt, så anbefaler jeg ingredienser såsom ceramider, peptider, hyaluronsyre, allantoin og trehalose.
UNDGÅ udtørrende produkter, som indeholder denatureret alkohol, da dette kan virke provokerende for huden og talgkirtlerne, så de kompenserer udtørringen med overproduktion af sebum. OBS! Jeg kan ikke sige det højt nok, men der er forskel på alkohol typer – nogle er utroligt fugtgivende, når de fx er sukkerbaseret. Som tommelfingerregel er det denatureret alkohol (staves også den. alkohol eller blot alkohol), som er udtørrende, hvorimod cetostearylalkohol, cetearyl alcohol, stearyl alcohol, er fugtgivende.
KOMBINERET hud er lidt en svær størrelse. Den har nemlig træk fra alle eller flere af hudtyperne. Fx kan du opleve en fedtet T-zone, men meget tørre kinder med tendens til rødme. Ofte får man stemplet forskellige hudtyper på sig afhængigt af hvem der rådgiver dig, når man har denne hudtype. Personligt har jeg en kombineret hud og fik under min hudspecialist uddannelse konstateret tør hud af den ene kollega, fedtet hud af en anden og sensitiv af en tredje. Det var først da en ferm underviser kiggede på mig, at “diagnosen” hed kombineret hud. I mine teenage år, da hormonsvingningerne var i fuld flor og min PCOS tog til, var jeg overbevist om, at jeg havde fedtet hud og behandlede den også derefter – læs: jeg brugte skrappe og udtørrende produkter, fyldt med denatureret alkohol! 😓
HUDPLEJE til kombineret hud skal gribes an på en speciel måde. Personligt anvender jeg fugtgivende dagcremer, som ikke er for tunge (Ceramides eller Peptides Daily Dose Cream er gode bud til en sensitiv og kombineret hud, hvorimod Moisturizing Firming Cream egner sig til en mere “normal” og kombineret hud. Har du en kombineret hud, som er til den tørre side, så anbefaler jeg Super Foods Nourishing Vitamin Cream). Med lette, men fugtgivende dagcremer får din hud den fugt den har behov for, dernæst takler jeg mine “zoner” på ansigtet med sera. Dagcremerne tilfører huden fugt og med den rette creme kan du afhjælpe med alt fra sensitivitet, til en let mattering – en serum kan smøres strategisk på områder, så du dermed takler zonerne efter deres behov. Dette kan være en talgregulerende og eksfolierende serum i T-zonen, en fugtgivende serum på de tørre kinder eller en anti-aging serum på hals, kinder og pande.
Det var så de fire hudtyper – lykkedes det dig at identificere, hvilken hudtype du har? 😊
(Psst, hvis ikke, så husk at du altid kan få personlig vejledning af mig – klik her!)
De enkelte hudtyper har en masse subkategorier, som påvirkes af hudtilstande. Hudtilstande er omskiftelige og påvirkes af udefrakommende faktorer. Dette kan være vejret, som virker udtørrende (specielt til vinter), det kan være den by man bor i, hvis man er flyttet fra en lille by til en storby, hvor der er mere forurening og/eller vandet er mere hårdt (indeholder mere kalk). Det kan være nogle produkter man har brugt, som ikke egner sig til din hudtype, som gør den mere sensitiv, ikke giver den nok fugt eller noget tredje. Det kan være hormonelle svingninger ifm. pubertet, overgangsalder eller stress.
Der er altså rigtigt mange ting, som påvirker din hud(type) og dermed giver dig en specifik hudtilstand.
Jeg dykker ned i hudtilstande i et kommende blodindlæg, da dette er utroligt langt og mange af jer har måske behov for lige at “sove” på denne nye information 😊
Så langt så godt! Jeg håber at du synes om mit blogindlæg – at det var lærerigt, at det ikke var for langhåret og mest af alt, at det var spændende at læse! Lad mig endelig høre i kommentarerne forneden ⤵️
