Solcreme pletter på tøjet? 🥴

Efterhånden kender vi godt til sommerens tre S’er – skygge, solhat og solcreme, hvor den sidstnævnte desværre godt kan være noget af en irriterende og fedtet affære. Forhåbentlig bruger du dog stadig solcreme i ansigtet hver dag (gerne hele året rundt) for at beskytte dig mod solens skadelige UV-stråler.
Og naturligvis også på kroppen, når vi har armene og benene fremme!
Om vi er på stranden, i haven, eller bare ude i det gode vejr, er vi heldigvis blevet bedre til at smøre os godt ind i solcreme og endda flere gange i løbet af dagen, MEN… Har du også oplevet, at dit lyse tøj har fået gule pletter omkring kraven og ærmerne?
For det har jeg. Efter at have testet 5 forskellige solcremer til kroppen, så har meget af mit lyse tøj fået gule solcremespletter.
De gule pletter bare ikke forhindre os i at bruge solcreme!
Derfor er jeg super glad for at kunne dele dette trick med jer 😊

Jeg har hørskjorter, som er tudsegamle! De er nogle af mine yndlings, og jeg havde efterhånden affundet mig med de gule skjolder under armhulerne. Jeg har prøvet eddike, pletfjerner, bagepulver, sæbe, you name it. Skjolderne var der for at blive… Det var dog først da der opstod solcreme pletter på ærmerne, at jeg sagde “nææææh nej, glem det!” og søgte på moder Google efter metoder, der kan fjerne dem. Jeg fandt dog kun modsigende råd: “brug afblegningsmiddel, citron og sollys til at afblege pletterne”, men også “brug ikke blegemiddel, optisk hvidt eller lignende, da det forværrer pletterne” 🤦‍♀️
Det var altså ikke nemt at blive klog på, men jeg fik dog en fornuftig reminder – fedt opløser fedt!
Jeg tog derfor en drastisk beslutning og gjorde noget, som kom bag på mig, men det VIRKEDE!

Lige et par ærlige og fornuftige disclaimers…

For det første gjorde jeg det, jeg altid gør – jeg glemte at tage et “før” billede 😪
For hold nu helt fast, hvor ville det bare bevise, hvor effektiv denne metode er!
Disclaimer ét herfra er: at første billede er genereret og dermed ikke det reelle “før” billede. Jeg har forsøgt at ramme tonen og synligheden af skjolden før jeg behandlede skjorten.
Tag det med et gran salt – på Kind Labels er der altid fuld transparens! 💛
En STOR disclaimer nummer to er: at jeg brugte dette trick på naturstof, altså kun hør og bomuld. Jeg ved ikke, hvordan det vil eller kan påvirke kunststof, såsom polyester.

Hvis du forsøger dig med tricket, så vil jeg på det varmeste anbefale at prøve det, på en t-shirt eller skjorte, som ikke er en af dine favoritter. Hårdhedsgraden af vandet, der hvor du bor, kan muligvis også påvirke resultatet.

Tricket og how-to ⤵️

Hvis Sonett rengøringsmidlerne ikke var så effektive, som de er, så ville de naturligvis ikke være på Kind Labels 😉
Det gør sig naturligvis også gældende for deres miljøvenlige og bionedbrydelige kvalitet!
I forsøget på at komme af med skjolderne, ville jeg ikke skylle alt muligt skidt ud i afløbet og dermed grundvandet. Dog var jeg (pga. Google) bange for at bruge blegemiddel, selv den fra Sonett, skulle det forværre pletterne.
Jeg havde forsøgt mig med pletfjerner og bagepulver, men til ingen nytte.
Med tanken at “fedt opløser fedt” tog jeg den drastiske beslutning, at forsøge mig med Appelsin Grovrengøring fra Sonett, som normalt anvendes til meget genstridig snavs og fedt – vi taler komfur, ovn og værksted!
Så det er altså lidt langt fra tekstil af hør og bomuld… 😬

HOW-TO
  1. I en opvaskebalje hælder du ca. 1-2 cm lunkent vand – der skal være nok væske til at kunne væde alt tøjet, som skal behandles.
  2. På øjemål gav jeg den gas med grovrensen og sprøjtede en del i (ved næste lejlighed vil jeg måle en cirka mængde).
  3. Jeg skummede let vandet op og opløste grovrensen.
  4. Dernæst vædede jeg de dele af tøjet, der havde pletter. Så armhulerne på skjorten med striber (foroven), ærmerne på hvide hørskjorter med solcremepletter, kraven på min kærestes hvide skjorte, osv. 🥼
  5. Jeg pressede lidt af vandet ud, men lod det meste sidde i tøjet og smed det i vaskemaskinen.
  6. VIGTIGT: lad det sidde i, i en times tid. Skyl ikke ud!
  7. Efter en time, puttede jeg posen med vaskenødder i, som jeg plejer, i tromlen.
  8. Jeg satte maskinen i gang på 20 grader (i stedet for 30, som normalt, da det var noteret på én af de mange sider på Google, at man ikke må bruge for meget varme ved solcremepletter. Det kan være, at det virker bedre ved 30, dette er blot den fremgangsmåde jeg prøvede og som virkede).
  9. Jeg hældte hvid eddike i beholderen til skyllemiddel, bare til max.
  10. Tøjet lå altså i blød i lidt over en time, det blev vasket ved 20 grader i en times tid, med sæbebær (vaskenødder) og eddike, som skyllemiddel.
  11. Tøjet blev hængt op til tørre og ALT blev rent ✨
    Samtlige skjorter og t-shirts med solcremepletter er blevet helt fri for pletterne! Den eneste skjorte, som muligvis skal have en omgang mere, er hørskjorten med striber (på billederne foroven), da deodorant skjolderne er lidt synlige endnu. Det er altså en bragende succes!

Jeg har brugt den nye solcreme til ansigtet fra Clochee i måneder nu og den laver ikke solcreme pletter 😊 Desværre er der endnu ikke en til kroppen fra Clochee, hvorfor jeg hvert år begiver mig på den helt store solcreme jagt. Jeg er glad for den fra Juhldal, men har kun prøvet den med SPF10. Den indeholder nemlige kulørfremmende ingredienser, men jeg er også nysgerrig på deres solcreme med faktor 30. Jeg er vild med den fra Resibo med faktor 50+ og bruger også den, som den eneste nu. Den solcreme til kroppen, som gav alt mit tøj pletter, vil forblive unavngivet af hensyn til… Ja, hvorfor skulle jeg ikke nævne hvilken det er? Det er måske lidt i frygt for at sige noget dårligt om en (større) konkurrents produkt. Så i stedet for at nævne de produkter, der er dårlige, så vil jeg blot anbefale de produkter, som virker 😉 Og som ikke giver pletter på tøjet!

Jeg håber, at samme produkter og fremgangsmetode hjælper dig med at komme af med de frygtelige solcremes pletter! Pletterne skal ikke holde os fra at bruge solcreme og med denne metode er det endelig også blevet nemt at komme af med dem, skulle de opstå igen. Skriv endelige en kommentar på blodindlægget, hvis du også har fundet nogle gode metoder til skjolder og solcremespletter. Hvis du prøver mit trick, så skriv endelig også, hvordan det gik – det kan være du finder ud af, at det også virker på andet stof, ved andre grader osv. 😊


Hudtyper, hudtilstande, livsstil og miljø – del 1

HUDTYPERNE


Det er sjældent, at nogen på stående fod kender til deres hudtype og deres hudtilstande – ofte når vi bliver spurgt om hvilken type hud vi har, så svarer vi med de gener vi oplever, “den har tendens til at blive rød”, “den fedter lidt på panden”, “jeg kan ikke tåle noget som helst!”.
Det fortæller dog sjældent, om der er tale om en hudtype (det du er født med genetisk) eller en hudtilstand (et problem, som er opstået pga. livsstil, miljø, eller andre udefrakommende faktorer).

Et eksempel jeg kan give er, at man fx tror, at man har sensitiv hud. Man har i nogle måneder, og måske endda i mange år, oplevet rødme, irritation eller at man ikke kan tåle en masse produkter. Dette kan skyldes mange ting!

  1. Man er født med en normal hud, men grundet de produkter man har brugt over længere tid, har man fået sig en hudtilstand i form af sensitiv og overreaktiv hud. Dette ses fx, hvis man bruger produkter med høje værdier af aktive virkestoffer (koncentreret C vitamin, retinol, AHA syre, m.m.). Hvis man ikke er opmærksom på eller bliver gjort opmærksom på ingredienserne i et produkt og blot anvender en “anti-aging night cream” og en “brightening serum”, så kan man risikere det, der kaldes cocktail effekten. Cocktail effekten bruges mest, når der tales om toksiner i fødevarer og kost, men den er også yderst relevant ift. hudpleje!

    Forestil dig, at du i årevis anvender en anti-aging natcreme, som indeholder retinol. Du ser herefter et serum, som lover glød og en brightening effekt, så du begynder at bruge en brightening serum, som indeholder høje værdier af C vitamin. Dernæst skifter du din dagcreme ud med en der hedder noget a la glowy skin uden at være opmærksom på, at cremen indeholder eksfolierende AHA syrer. Så mangler det da bare, at du også hører godt om skin tonics og køber en, der hedder bouncy and glowy skin, som yderligere indeholder AHA, BHA eller noget tredje!

    Pludselig påfører du dagligt din hud syrer, retinoler og aktive virkestoffer, som allerede for sig selv kan give lettere irritationer eller rødme! 😱
    Heldigvis ser vi de seneste år, at producenter skriver hvilke aktive virkestoffer der er i, i deres produkter, fremfor blot at kalde produkterne brightening, anti-aging og så videre.
    Jeg må dog sige, at jeg også har hørt fra nogle af jer, at dette kun er mere forvirrende, hvis man ikke kender til de enkelte ingredienser og hvad de kan…

    LØSNING: i dette tilfælde handler det bare om, at skære ned på de aktive virkestoffer! Brug produkterne forskudt af hinanden, så du har en aften med retinol, en dags pause, så en dag med C vitamin (dette gælder kun produkter med høje værdier af aktivt C vitamin). Sæt en dag af til at eksfoliere huden og husk, at der mindst skal gå 24 timer inden du bruger retinol igen!

    Måske du ser resultaterne efter et par dage, måske efter en måned – det er meget individuelt og husk, at hud har en cyklus på ca. 28 dage, hvorfor der ift. hudpleje aldrig sker mirakler!

2. Det kan også være, at du har en tør hud, eller endda en normal hud, men har udviklet atopi eller allergi over tid. Allergi er en rigtig svær, individuel og kompleks størrelse, som jeg slet ikke kan dykke ned i, i blot et blogindlæg. Det korte af det lange er, at man i sidste ende kan udvikle allergi overfor alt, endda vand! 💧
Husk, at produkter, som er certificeret allergivenlige blot indeholder så vidt muligt uproblematiske indholdsstoffer, men garanterer ikke, at man ikke udvikler allergi. Du kender måske til aloe vera og dens mange gode egenskaber. Har man fået sig et sår, solskoldet hud eller en anden irritation, så er aloe vera gel en trofast go-to hos mange. Så skulle man da tro, at aloe vera er allergivenlig, men vidste du at mange faktisk får blussende og brændende rød hud af aloe vera?
Det skyldes en allergi overfor aloe vera latex (den ydre hinde omkring aloe vera gelen, kaldet aloin).
Allergi kan opstår når som helst og årsagen er altid individuel, som en del af immunsystemets reaktion på et givent allergen.

FUN FACT: vidste du, at lip plumpere, som lover større og fyldigere læber, ofte indeholder små mængder irritanter/allergener? Det kan enten være i form af mentol eller capsaicin fra chili, som prikker og stikker og skaber en let irritation/allergisk reaktion, som gør at læberne svulmer op.

LØSNING: når det kommer til allergier, så skal man altid rådføre sig hos egen læge og dermatolog. I samråd med fagfolk, kan du nå frem til hvad du er blevet allergisk over for og undgå eksponering, så vidt muligt. Allergi er en meget kompleks størrelse, da man kan have udviklet allergi over for en enkelt komponent, et duftstof, en sammensætning af kompenter eller noget helt tredje.

Billedkilde

KOMPONENT:
Biokemi, om den er fra planteriget eller fremstillet, er meget kompleks. Fx består lavendelplanten af fibre, vand, terpenolalkohol (duftstof), mineraler og meget mere. Oftest udvikler man allergi over for duftstofferne, og lavendel indeholder alt fra linalool, linalyl acetate, lavandulol, geraniol og eucalyptol. Det kan være, at du har udviklet allergi overfor linalool, måske lavandulol, måske en sammensætning af geraniol og eucalyptol. Der er rigtigt mange muligheder!


Ovenstående afsnit var et nødvendigt sidespor, da hudpleje, hudtyper og hudtilstande er et utroligt kompleks og bredt emne. Det er værd at rådføre sig med en hudspecialist, egen læge og dermatolog, for at nå frem til sin hudtype og hudtilstande. Således kan du nå frem til, hvilke produkter du får mest ud af at investere i. Lad dig ikke blænde af hvad der er på mode – lige som vi de seneste år har set et kæmpe fremstød af hyaluronsyre, så har hyaluronsyre været en del af hudpleje formuleringer i mange år forinden. Det er bare det nye sort indenfor markedsføring.

Forskning indenfor hudpleje er evigt i bevægelse og selvfølgelig er der undtagelser og nye ingredienser på markedet, som er værd at undersøge 😉

Og nu til dagens emne, HUDTYPERNE!

NORMAL hud er til forveksling ikke så normal igen. Den kunne måske også kaldes “ikke særligt problematisk, fin i kulør, teint og tekstur”, men det er ikke et særligt praktisk navn! 🤪

Det er sjældent, at nogen har normal hud og med ingen bemærkelsesværdige hudtilstande – så skal man være utroligt heldig! Normal hud karakteriserer sig nemlig ved at den er jævn i farven, har ikke synligt store porer, har en glat overflade og er forholdvis uproblematisk.

HUDPLEJE til denne hudtype er meget simpel. Det handler blot om at rense den for smuds og snavs med en mild rens (skum eller micellarvand). Nogle ville mene, at den slet ikke behøver at renses (bombastic side eye 👀), men det er jeg ikke enig i. Bor man i byen, er der masser af os og forurening, som skal renses af. Forhåbentlig er alle blevet klogere på vigtigheden af solcreme og smører det på hver dag, året rundt. Solcreme skal vaskes af til aften, basta, bum, prik! Renser man ikke huden for affaldsstoffer, forurening og makeup rester, så fremskyndes ældningsprocessen.
Plej derefter huden med en fugtgivende creme, som du kan bruge morgen og aften. Med tiden vil normal hud tangere til en aldrende hudtilstand, hvor det er en personlig ting, om man vil mindske fremkomsten af alderstegn 💗


TØR hud er ret almindelig, mange døjer med tør hud, som med tiden bliver mere fugt- og fedt fattig. Faktisk er tør hud en genetisk mutation forårsaget af en mindre mængde filaggrin i hudcellerne, som gør at fugt slipper nemmere ud. Der er ikke så meget at gøre ved det, da det er vores genetik og dermed den hudstruktur vi er født med.

Tør hud karakteriserer sig ved at være mat i udseendet, have mindre synlige porer, en følelse af stram hud og ubehag, og har tendens til atopi.

HUDPLEJE til tør hud bør fokusere på at tilføre huden en masse fugt og sørge for at den ikke taber den i løbet af dagen. I svære tilfælde kan det være en fordel at bruge okklusive (omsluttende) produkter, som ligger som en beskyttende hinde på huden. Ingredienser, som fugter en tør hud er ceramider, glycerin, aminosyrer, beta glukaner og trehalose. Du kan med fordel fremme hudens glød med C vitamin produkter og vælge kemiske peelinger med lactic acid i.

UNDGÅ lange varme bade, samt rum med airconditioning, hvor temperaturen er omskiftelig (varm til kold og omvendt).


FEDTET hud er noget vi ofte forbinder med teenage årene, hvor vi på vores gamle fotos lignede en skinnende stegepande 🥲 (Ehem, det er hvert fald minder fra mine yngre dage…)
Fedtet hud kan nemlig være en hudtilstand, hvis den blot er forårsaget af hormonelle svingninger, som hører teenageårene til. Det er niveauet af testosteron i kroppen, som påvirker talgkirtlernes aktivitet og produktion af talg (sebum). Fedtet hud kan dog være vores genetiske hudtype og karakteriserer sig ved at man har et mærkbart fedtet lag på hudens overflade, huden kan med alderen være tør (fugtfattig, og ikke fedt fattig), hvilket vil sige at mængden af kollagen og hyaluronsyre falder med alderen, gør huden mere tør, men talgkirtlerne producerer stadig mere talg en normalt. Desuden kan man også døje med forstørrede porer, have tendens til urenheder og knopper, samt have en grålig hud teint.

HUDPLEJE til en fedtet hud handler om at tilføre huden en masse fugt og afrense overskuddet af fedt (sebum). Bakterier elsker fedtet hud, særdeles med smuds og snavs, hvorfor det er vigtigt at afrense en fedtet hud, så der ikke opstår bakterielt betinget urenheder. For at undgå at huden producerer for meget sebum, eller rettere sagt, for at begrænse mængden af sebum huden producerer (da man ikke kan stoppe kirtlerne fra at producere det helt), skal man fokusere på fugt, men man kan også forsøge sig med talgregulerende ingredienser. Det kunne fx være astringente ingredienser såsom troldnød. Brug cremer med lette konsistenser. Andre ingredienser, som er gode til fedtet hud er retinoider (som er talgregulerende), niacinamid, AHA og BHA syre, og zink. For at tilføre en fedtet hud en masse (vandbaseret) fugt, så anbefaler jeg ingredienser såsom ceramider, peptider, hyaluronsyre, allantoin og trehalose.

UNDGÅ udtørrende produkter, som indeholder denatureret alkohol, da dette kan virke provokerende for huden og talgkirtlerne, så de kompenserer udtørringen med overproduktion af sebum. OBS! Jeg kan ikke sige det højt nok, men der er forskel på alkohol typer – nogle er utroligt fugtgivende, når de fx er sukkerbaseret. Som tommelfingerregel er det denatureret alkohol (staves også den. alkohol eller blot alkohol), som er udtørrende, hvorimod cetostearylalkohol, cetearyl alcohol, stearyl alcohol, er fugtgivende.


KOMBINERET hud er lidt en svær størrelse. Den har nemlig træk fra alle eller flere af hudtyperne. Fx kan du opleve en fedtet T-zone, men meget tørre kinder med tendens til rødme. Ofte får man stemplet forskellige hudtyper på sig afhængigt af hvem der rådgiver dig, når man har denne hudtype. Personligt har jeg en kombineret hud og fik under min hudspecialist uddannelse konstateret tør hud af den ene kollega, fedtet hud af en anden og sensitiv af en tredje. Det var først da en ferm underviser kiggede på mig, at “diagnosen” hed kombineret hud. I mine teenage år, da hormonsvingningerne var i fuld flor og min PCOS tog til, var jeg overbevist om, at jeg havde fedtet hud og behandlede den også derefter – læs: jeg brugte skrappe og udtørrende produkter, fyldt med denatureret alkohol! 😓

HUDPLEJE til kombineret hud skal gribes an på en speciel måde. Personligt anvender jeg fugtgivende dagcremer, som ikke er for tunge (Ceramides eller Peptides Daily Dose Cream er gode bud til en sensitiv og kombineret hud, hvorimod Moisturizing Firming Cream egner sig til en mere “normal” og kombineret hud. Har du en kombineret hud, som er til den tørre side, så anbefaler jeg Super Foods Nourishing Vitamin Cream). Med lette, men fugtgivende dagcremer får din hud den fugt den har behov for, dernæst takler jeg mine “zoner” på ansigtet med sera. Dagcremerne tilfører huden fugt og med den rette creme kan du afhjælpe med alt fra sensitivitet, til en let mattering – en serum kan smøres strategisk på områder, så du dermed takler zonerne efter deres behov. Dette kan være en talgregulerende og eksfolierende serum i T-zonen, en fugtgivende serum på de tørre kinder eller en anti-aging serum på hals, kinder og pande.


Det var så de fire hudtyper – lykkedes det dig at identificere, hvilken hudtype du har? 😊
(Psst, hvis ikke, så husk at du altid kan få personlig vejledning af mig – klik her!)

De enkelte hudtyper har en masse subkategorier, som påvirkes af hudtilstande. Hudtilstande er omskiftelige og påvirkes af udefrakommende faktorer. Dette kan være vejret, som virker udtørrende (specielt til vinter), det kan være den by man bor i, hvis man er flyttet fra en lille by til en storby, hvor der er mere forurening og/eller vandet er mere hårdt (indeholder mere kalk). Det kan være nogle produkter man har brugt, som ikke egner sig til din hudtype, som gør den mere sensitiv, ikke giver den nok fugt eller noget tredje. Det kan være hormonelle svingninger ifm. pubertet, overgangsalder eller stress.
Der er altså rigtigt mange ting, som påvirker din hud(type) og dermed giver dig en specifik hudtilstand.

Jeg dykker ned i hudtilstande i et kommende blodindlæg, da dette er utroligt langt og mange af jer har måske behov for lige at “sove” på denne nye information 😊

Så langt så godt! Jeg håber at du synes om mit blogindlæg – at det var lærerigt, at det ikke var for langhåret og mest af alt, at det var spændende at læse! Lad mig endelig høre i kommentarerne forneden ⤵️

Konfirmationerne står for døren!

Pludselig blev det den tid på året igen – konfirmationerne står for døren og tilhørende ønskelister deles imellem familiemedlemmer og venner.

Ønskelisterne kan enten være uendeligt lange, eller meget korte, så man næsten bliver overvældet af hvad man skal købe. Hvorfor ikke give en gave, som kan bruges igen og igen,
som har omtanke for miljøet og konfirmanden selv?
Alt på Kind Labels er nemlig kun med bæredygtighed for øje –
noget, som de yngre generationer heldigvis går op i 💗


Grøn inspiration ♻️

De smukke AYA&IDA drikkeflasker, er utroligt populære –
og det forstår jeg godt!

Praktiske, flotte, stilrene og nemme at have med sig på farten – perfekt til skoletasken eller med i sportstasken.

De kommer i mange forskellige farver og størrelser, der findes også en smart to-go kop, samt de praktiske klik-sportslåg og bottle handles. Se det store udvalg her!

Shampoobarer overtager de klassiske flydende shampooer, ikke kun hos de unge, men faktisk også hos flere og flere af os, som har været vant til konventionelle shampooer.
Hvorfor? Ganske enkelt fordi, at de er så miljøvenlige – man sparer en masse vand fra og dermed også konserveringsmidler, men også i den grad transport aftrykket. Desuden er de pakket i minimal emballage, helt uden plast, så man også mindsker plastforbruget.

Det kan godt være at man så tænker “ja, ja, men så skal jeg gå på kompromis med brugeroplevelsen og den pleje jeg er vant til, med konventionelle shampooer”…

Det er dog slet ikke tilfældet!
Shampoobarer består nemlig udelukkende af plejende ingredienser, nærende olier og planteudtræk, der er tilpasset de forskellige hårtyper og hovedbunde. Faktisk har man med shampoobarer sparet en masse, som ikke er til nogen gavn for håret:

Ét er simpelthen vandet – der er jo vand under bruseren! Ofte består flydende shampoo af mere end 80% vand, hvilket er et enormt spild, da vandet blot fylder.

To er, at vand kræver ekstra konservering pga. de bakterier og svamp, som formerer sig i dette miljø.

Tre er, at konventionelle shampooer ofte indeholder skrappe skummeagenter. Heldigvis er der kommet flere shampooer med mildere skummeagenter, men mange indeholder stadig SLS (Sodium Laureth Sulfate). Shampoobarerne fra SKOON indeholder dog blot sæbefiseret kokosolie (Sodium Coco-Sulfate), som er noget mildere, men renser håret og hovedbunden lige så effektivt.

Fire er, at man sparer alt det plast! Også selvom det er genbrugt, så er der intet behold for plastik, når shampoerne kommer i deres faste form.

Find udvalget af shampoobarer til en hver hårtype og hovedbund her, vil du gerne give en fin sampak med balsambar også, så se hele mit udvalg af SKOON produkterne her.

Parfume er blevet det nye sort hos de unge, det ved jeg ikke om du har lagt mærke til, men én af mine helt store passioner er faktisk nicheparfumeri og jeg har hvert fald lagt mærke til en enorm interesse fra de unge.
Hvis konfirmanden også er blevet betaget af denne forunderlige verden, så kan du give en parfume med omtanke i gave – Collines de Provence anvender nemlig kun råvarer, som er fra plante- og blomsterudtræk. De anvender råvarer, som gror i nærområdet og de har mange års erfaring med at skabe fantastiske duftkompositioner fra planteriget og anvender råmaterialer fra landsbyen Mane i Haute-Provence.
Inspireret af den lokale vilde natur fyldt med urter, bær og blomster.

I tvivl om hvilken duft du skal vælge?
Jeg tilbyder køb af 5ml prøver, så man kan finde den helt rette duft til sig selv! Du kan eventuelt købe en prøve af hver duft, samt et gavekort, så kan konfirmanden selv finde sin nye favorit 🌸


Gaveindpakning og nemme bytteregler

Det kan gøres så nemt, at når du lægger en bestilling, så vinger du blot “gaveindpakning” af ved Kassen, så sørger jeg for at pakke gaven ind for dig, så du får den tilsendt klar til at give videre 🎁

Byttereglerne er også ganske nemme – læs reglerne her, men kort sagt, hvis konfirmanden er utilfreds, så byttes gaven til noget andet eller også fås pengene retur.



Bloggen støves af

Ak ja, det at skrive en blog er ikke noget nyt for mig. Så langt hukommelsen rækker, har jeg oprettet blogprofiler, hvor jeg har skrevet alt imellem himmel og jord, som jeg havde interesse i.

Dog, så snart der gik hverdag i den, så var bloggen desværre det første sted, hvor tiden blev nedprioriteret…
Og desværre er dette også sket her på Kind Labels bloggen.

Ofte, når jeg dykker ned i emner jeg er interesseret i, så bliver det til laaaaange stories, hvor halvdelen af jer sprænger fra halvvejs. Ofte skriver jeg opslag, som når grænsen på de 2.200 anslag, som jeg så må revidere og skrive om i timevis. Desuden elsker jeg emner, som har SÅ mange nuancer, at der ofte ikke er “tid til dem” i det daglige content. Og her er det så, at en blog er helt oplagt, så hvorfor er det, at mit sidste indlæg er tilbage fra august 2023?! 🤯


Min mission er at starte en informativ blog op, hvor vi, som elsker nørderi og at lufte vores tanker, kan mødes og dele vores viden og erfaring. Der skal være plads til os alle og jeg er personligt selv af den holdning, at der ikke findes én sandhed – blot en masse erfaring, snilde, uddannelse, videreuddannelse og sparring. Når jeg ser nogen ytre “sådan er dét, og min sandhed er den sandeste af slagsen”, så vender jeg snuden straks den anden vej. For godt som vi ligger inde med en masse forskning, data, erfaring og ekspertise, så vil der altid være en anomali, som taler imod!
Og så gør vi os en enorm uret, hvis vi forsøger at masse denne anomali i de bokse vi mener er “de sande” og du eller vedkommende ikke får den hjælp eller sparring de behøver.

Min blog er derfor én, hvor jeg deler mine erfaringer, den viden jeg har værget mig, de erfaringer jeg har haft ude i “den virkelige verden”, samt min analyse af forskningsresultater, den metoder der er anvendt og den konklusion, der er draget. Og ikke mindst mine holdinger til et givent emne. Der er et ordsprog, du finder det måske ikke i den gængse ordbog, men “holdninger er lige som r*vhuller – vi har allesammen ét”. 😄
Dét skal der så sandelig også være plads til! Og ja, jeg behøver vel ikke at sige, at dette ikke involverer ufaglig viden og kvaksalveri a la “put et hvidløg i navlen mens du sover, så forsvinder rynkerne”!
Så hvis du læser et indlæg, hvor du har en anden erfaring, et andet perspektiv, et andet syn på den forskning der er tale om, så kommentér endelig på opslaget! Det er jo sådan vi lærer og bliver klogere, og ikke bliver “blinde” omkring vores egen ekspertise og ender i væremåden “min sandhed er den sandeste sandhed”.


Så hvem er jeg og hvorfor bilder jeg mig ind, at jeg har noget at sige?

Hej, jeg hedder Julia og jeg er i skrivende stund 32 år gammel.
Jeg har omkring 17+ års erfaring med hudpleje på egen krop og sjæl (og ja, rejsen med vores hud påvirker sjælen, når man har døjet med en masse hud udfordringer gennem livet). Derudover har jeg en masse erfaring fra “det virkelig liv” i form af en hudspecialist uddannelse, herunder analyse og behandling af hud. Jeg har ikke erfaring som behandler på klinik eller som kosmetiker. Lige så, som det er vigtigt at påpege hvad man kan, så mener jeg også at man skal være ærlig omkring hvad man kan. Jeg har erfaring med at vejlede kunder, igennem 10 år i helsekostbranchen og 2 år hos en materialist, hvor jeg har arbejdet med kunder face-to-face. Her er der tale om verbal vejledning, hvor jeg har lyttet, men også spurgt ind ud fra de erfaringer jeg har i baggagen og således afhjulpet en masse med deres hudtilstande, samt udfordringer. Jeg har altså ikke haft fingrene i ansigtet på kunderne eller haft redskaber (herunder scanningsapparater m.m.) under disse vejledninger.
Det mener jeg ikke tager fra min kunnen – det er blot den tilgangsmetoder jeg har haft.

Jeg er desuden uddannet autoriseret helsevejleder, hvor huden og dens fysiologi er en del af pensum. Oveni, bliver man uddannet i hvordan hele kroppen hænger sammen holistisk, hvorfor jeg har viden og erfaring med, hvordan din fordøjelse, dine tankemønstre og generelle sundhed, påvirker din hud. Min viden er også utroligt dynamisk og jeg videreuddanner mig løbende med aktuelle forskningsresultater, jeg læser bøger om dermatologi og fysiologi, samt ser en masse foredrag fra, lad os kalde det “fornuftige”, dermatologer. Jeg lander, som sagt, ikke på én sandhed, som jeg efterfølgende prædiker. Hvis ny forskning, som undersøger hidtil ukendte parametre, belyser et emne fra et helt nyt perspektiv, så tages dette ind fremfor at modstå det. Når jeg ser modtand af den type, “bare” fordi at noget ikke resonerer med den “sandhed” man hidtil har formidlet, så ringer klokkerne! De bimler og bamler! 🎺

Jeg hørte engang et citat, som virkelig resonerer med mig!

Progression over perfection, because perfection doesn’t exist

Som du kan se, så har jeg meget at sige! 😄 Dette indlæg ville for længst have nået anslags grænsen på Instagram og hvis jeg optog mig selv til nogle stories, så ville du lukke app’en ned med det samme, overvældet af mængden af de enkelte historier.

Dagens indlæg havde dog blot til formål at genoplive bloggen, at introducere mig og min faglighed, så kort som muligt, men også at åbne op for, at vi alle har noget at byde ind med.
Det kan godt være, at jeg bærer titlen autoriseret helsevejleder og hudekspert, samt at jeg har over 10 års erfaring, men det gør ikke at jeg kan ytre min viden, som værende den sandeste sandhed. Jeg deler blot min viden, mine erfaringer og mine holdninger, som du kan tage fra, implementere, bygge videre på og meget mere – alt for at finde den sandhed, som passer netop dig og din fysiologi, samt de anomalier, som du måske hidtil har oplevet. Hvis du vil læse mere om mig og min rejse, så klik her.

Søger du personlig vejledning, så klik her.

Og ellers, så vil jeg takke dig for at læse med og invitere dig til at tilmelde dig mit nyhedsbrev – bare rolig, jeg spammer ikke 😉
Jeg sender få nyhedsbreve “der giver mening” og som ikke overfylder din indbakke. Desuden sender jeg hver måned en oversigt over de nye indlæg der er dukket op på bloggen (hvis altså der dukker nogle op – det håber vi, fremadrettet 😄), så du nemt kan klikke dig ind på de, som du synes er interessante.

Ønsker dig en vidunder dag,
kærlige hilsner Julia fra Kind Labels 🌱

Sig hjerteligt velkommen til Kind Labels!

Så sker det altså! 🥳

Hurtigere end forventet, men når noget føles rigtigt, så ér det bare det rigtige at gøre ❤️
Selvom at navnet Hello Kleen har stor betydning for mig, så har navnet givet mig lidt modvind på forskellige led… Uden at dvale i det, så er jeg lykkelig, at jeg endelig har fundet det rette navn til min webshop 💚

Byd derfor hjerteligt velkommen til Kind Labels, som rummer helt samme udvalg af personligt håndplukkede produkter, samme design, samme værdier, blot med et nyt logo og navn!

Kind Labels rummer altså det samme, som Hello Kleen, bare i nye “klæder”. MiljøVENLIGE (kind) brands, som respekterer vores klode, vores krop og sind, men som stadig emmer af luksus og kvalitet 🌱💚

I vil løbende se forandringerne ske på alle profiler, håber ikke der bliver alt for meget knas på webshoppen (jeg er fortsat et one-man-show, så I må bære over med mig, at tingene tager den tid de tager), samt har jeg en bøn til jer:
Kind Labels er bæredygtig helt ind til benet. Jeg ligger inde med en kæmpe stak visitkort jeg bruger til ordrehilsner, som jeg nægter at smide ud, så i en periode vil I fortsat modtage merch med Hello Kleen – jeg håber at I forstår! 🌱♻️
Og ikke mindst håber jeg også, at I er lige så vilde med det nye navn, som jeg! 🥰

//Julia fra KIND LABELS ✨

What a day! Photoshoot til kommende udgivelse 📸

Wauw, sikke en oplevelse!

I lørdags havde jeg mit første store photoshoot til Hello Kleen.
Humøret var højt og nogle grænser skulle afprøves – hatten af til alle jer, der kan sidde på en stol over flere timer – min lænd gjorde godt nok ondt dagen efter! Vi havde en vision for billedet, som skulle afprøves mange gange før vi blev tilfredse med kompositionen.

Vi fik lavet thee shot til et meget vigtigt “arrangement”, en masse billeder til hjemmesiden og de mest VANVITTIGT fede produktbilleder! 🔥

Jeg glæder mig til at vise jer resultaterne ❤️

//Julia

Husker du at eksfoliere din hud regelmæssigt?

Med alderen har vores hud en langsommere cell-turnover, hvorfor huden kan synes mat og grålig. Desuden har mange udefrakommende faktorer også indflydelse på, om vores hud synes jævn og sund. Det kan være vind og vejr eller forurening i luften, hvorfor regelmæssig eksfoliering er en god idé, hvis du ønsker at have en smuk og strålende hud (og hvem vil ikke det 😉).

Et par gange om ugen eller efter behov, det er min anbefaling – “lyt” til din hud og mærk efter. Ofte vil vi kun os selv (og vores hud) det bedste, men det kan godt ende ud i “for meget af det gode” og dermed overeksfoliering af huden, som resulterer i en kompromitteret hudbarriere.

Derfor er en rutine (regelmæssig eksfoliering) bedre end en intensiv og alt for hyppig eksfoliering.

Der findes to slags peeling, nemlig fysisk og kemisk. Den fysiske indeholder små partikler, som eksfolierer huden mens du masserer produktet på huden. Den kemiske peeling eksfolierer huden ved hjælp af enzymer, som blidt nedbryder det døde hudlag.

🌱 Gentle Enzyme Peel er udviklet til den sensitive og vaskulære hud. Den indeholder nemlig enzymer, som blidt nedbryder det døde hudlag, men også tranebærekstrakt, som blandt andet hæmmer udvidelsen af blodkar og giver huden en masse fugt.

🌱 Fine Facial Peel indeholder små, fine partikler fra mineraler, hvor kornene er afrundede modsat korn fra fx abrikoskerner, som oftest er for ru og grove til den fine hud på ansigtet. De fine korn er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, men de peeler blidt det døde hudlag af, mens du masserer ansigtet.

Jeg har begge to – jeg anvender Gentle Enzyme Peel regelmæssigt for at bevare hudens udstråling, men elsker at hive fat i Fine Facial Peel, når min hud føles ru eller når jeg har områder med tørhed der flager.

Hvilken vælger du?

No Waste, please!

I dag lancerede jeg mit No Waste tiltag for første gang.

Tanken bag No Waste er at begrænse spild – al form for forbrug har desværre et uundgåeligt spild der følger med. Det kan være i form af emballage der beskytter varen, emballage, som simpelthen opbevarer varen (her er det jo skønt at brands, som Clochee, anvender genbrugsmateriale af PCR glas og plast) eller fragt der uundgåeligt udløser CO2, når varerne skal sendes til modtageren.

Desværre er al forbrug en lille miljøsviner, men så er det godt, at der findes metoder hvorpå vi kan begrænse det på! Recycling af materiale er én måde at gøre det på og Zero Waste bevægelsen har gjort os klogere på, hvordan vi produktmæssigt kan mindske det yderligere (shampoobarer i minimal emballage og hvor produktets vand er sparret helt væk er bare ét eksempel).

I min optik kan ingen være den perfekte forbruger (og det er også HELT OKAY), vi må vælge vores kampe i forhold til vores muligheder – ja medmindre vi bor i et utopisk selvforsynende idyl, men jeg afviger fra sagens kerne…

Som selvstændig kan det jo ske, at jeg fejlbedømmer efterspørgslen – særdeles her i den økonomiske krise, fik jeg forinden bestilt for mange produkter hjem. Det har resulteret i, at jeg ligger inde med Stevio Lift Beauty Lifting Serum og Exfoliating Serum med henholdsvis bedst før 03.2023, samt 04.2023. Jeg vil så vidt muligt undgå at skulle kassere disse varer, som efter bedst før ikke yder, som de skal, hvorfor jeg med No Waste tiltaget prisdumper et begrænset parti med kort holdbarhed til meget lave priser.

Mit ønske er, at alle produkterne finder nyt hjem og at intet går til spilde. Sammen kan vi begrænse spild <3

Jeg håber derfor at du vil tage godt imod tiltaget,

// Julia

All Round Cloths fra danske byLOHN er landet på Hello Kleen

I forbindelse med al den nye bæredygtige rengøring her på shoppen, har jeg været på jagt efter de perfekte tekstiler og redskaber dertil. Det viste sig dog, at det ikke var så nemt, som troet…

Jeg søgte nemlig nye produkter, som foruden at være bæredygtige, også kæler for øjet og er af høj kvalitet. byLOHN incoming!

Efter to måneder kom jeg i kontakt med skønne Louise fra byLOHN, der er lige som jeg en lille virksomhed med hjertet det rette sted – bæredygtighed, miljøvenlighed OG kvalitet i fokus.

Hendes produkter er af dansk design og overholder GOTS (Global Organic Textile Standards). De er af 100% økologisk bomuld, miljøvenlige, bæredygtige og så er de SÅ lækre og fine – det var lige dét der manglede på shoppen.

Derfor kan du nu få All Round Cloths i 6 forskellige farver her.

Glæder mig til at høre jeres indtryk!

Nyheder på shoppen og velkommen tilbage!

Der har været lidt stille herfra og bloggen på Hello Kleen forsvandt da også for en stund, da en masse optimeringer og nye layout design gjorde, at det hele gik i udu.

Nu er jeg tilbage med indslag til jer! Det er også meget passende med 1. december, sådan en ny start på tingene.
Selvom at det ikke just er en nyhed mere, så fortjener de nye produkter fra Maison Belle og Sonett et lille skriv.

Sortimentet på Hello Kleen er nemlig udvidet med mine favoritter indenfor bæredygtig rengøring! I årevis har jeg været utroligt glad for Sonett og Maison Belle, samt gjort min familie ‘hooked’ på dem – det er SÅ skønt at kunne tilbyde jer samme effektive og miljøvenlige produkter.

Se det samlede udvalg her. Du kan læse om produkterne og få en masse gode tips til hvordan du bruger dem.

Jeg er blevet en smule rusten, da opslag på Instagram og Facebook har taget over, men om ikke jeg kommer ind i kampen igen 😉

Back to Top

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere

Påmindelse Øv! Varen er desværre udsolgt. Få en påmindelse, når den er på lager igen ved at indtaste din e-mail adresse forneden.
Produktet er tilføjet til kurven