Hvad betyder "Kind Labels" egentlig?🤔
Del
I 2022, hvor jeg slog dørene op for mit univers, havde jeg faktisk et helt andet navn. Jeg er utroligt taknemmelig for, at mange af jer husker de dage, hvor jeg var Hello Kleen. Det betyder så meget, at I stadig er her 💚
Det var et af de sværeste valg, da jeg gik selvstændig, at finde et navn, som resonerer med mig, mine værdier og de produkter, der er på webshoppen. Det var så svært, at jeg aldrig helt var tilfreds med mit forrige navn. Da en anden virksomhed med næsten helt samme navn pludselig var alle vegne på mine sociale medier (jo mere jeg var aktiv i egen virksomhed, des mere opsnappede algoritmerne, at den anden virksomhed og jeg havde noget tilfælles), så var jeg pludselig udfordret.
Det eneste vi havde tilfælles var et lignende navn, der kun varierede med ét bogstav. Virksomheden dukkede desværre ikke op, dengang jeg søgte på ledige domæner eller generelt undersøgte "markedet" 🥲
Da kunder pludselig taggede den anden virksomhed i stedet for mig og kunder forvirret fandt armaturer i stedet for den shampoobar de søgte, så gik tandhjulene i gang!
Pludselig stod det klart, Kind Labels 🫶
Selvom at jeg kæmpede med at finde et navn i starten, før jeg slog dørene op for mit univers, så var det næsten legende let, da jeg skulle rebrande. Det var ikke med is i maven, at jeg tog beslutningen om at rebrande så tidligt, da jeg frygtede at det ville skabe forvirring. Det var dog det helt rigtige valg. Selvom at jeg gik nogle dage og legede med nye navne, så kom det næsten som et lyn fra en klar himmel, Kind Labels.
Hvordan, hvorfor og hvad betyder det egentlig?
Hvad betyder Kind Labels egentlig?
Du er ikke den første der spørger 😉
I sin tid, da jeg søgte efter et navn, så var mange bud i retningen af "øko hjørnet", "det grønne univers" og "helsebutikken". Venner, bekendte og familie (og endda nogle søgninger med AI) havde fat i noget, for det giver jo rigtigt god mening, men det resonerer bare ikke med mig og det univers jeg ville skabe.
Kind Labels er på godt dansk, Venlige Mærker. Vi ser desværre meget greenwashing hos virksomheder og enkelte brands, hvorfor ord som "naturlig", "grøn", "bæredygtig" og "miljøvenlig" har mistet al betydning og nemt kan "snydes" til.
1 % af materialet i ganske få artikler er genvundet, så lad os klæbe en kæmpe banner på butikken, at vi er Eco Conscious og åh så gode for kloden 🥴
De nye EU lovgivninger indenfor bæredygtighed har desuden også påvirket hvilke ord der er værd at bruge og som stadig giver mening.
Det at forbruge noget er i vores tid aldrig helt perfekt - transport, mangel på lokale (bæredygtige) råvarer, produktion, emballage, ja, en del faktorer gør forbrug, selv den vi i daglig tale ville kalde bæredygtig, for ikke så bæredygtig alligevel.
Tanken med Kind Labels har derfor været, at jeg i mit univers kun vil forhandle varer og mærker, som er venlige. Venlige over for dig (ingredienser med evidens og forskning bag sig, som er milde for huden, som ikke indeholder kendte forstyrrende og uønskede stoffer og som ikke spreder misinformation), venlige overfor dyrene (kort sagt, intet på Kind Labels bliver testet på dyr) og venlige overfor miljøet (produktionen foregår så vidt muligt uforstyrret på miljøet og i balance med naturen, der gives fx tilbage i form af plantning af nye træer, råvarerne er FSC, Fair Trade og økologiske, samt anvendelse af emballage som ér genvundet eller som nemt kan recirkuleres).
Og så vægter jeg transparent meget højt.
Hvad rummer venlighed?
Venlighed er en fantastisk handling. Det er ikke en arrogant ego-booster, der lover for meget eller lover løgne og som holder noget skjult. Venlighed er blødt, diskret og kommer fra sjælen. I mine øjne, så er alle de venlige mærker du finder Kind Labels netop den forandring jeg gerne ser i fremtiden. Hvorfor love guld og grønne skove, når man ikke kan? Jeg har ærlige og inspirende dialoger med mine leverandører og man kan virkelig mærke passionen. Vi ønsker nemlig alle sammen det samme. Et forbrug, som påvirker kloden mindst muligt. Hvordan gør man det?
Produkter af høj kvalitet, som kan bruges igen og igen, og som dermed mindsker forbruget (konsumptionen) af nye produkter. På Kind Labels finder du derfor de genanvendelige flasker fra AYA&IDA, det holdbare håndværk fra Redecker og de holdbare tekstiler fra byLOHN. Oven i hatten, så produceres produkterne altid med omtanke. AYA&DA har bl.a. AYA&IDA Foundation, Redecker støtter Aktion Baum, samt Turtle Foundation, og byLOHN producerer tekstil af GOTS certificeret bomuld.
Produkter med miljøvenlige ingredienser. Farvel til petrokemiske stoffer, klor, blegemidler, tensider og andre miljøbelastende stoffer. På Kind Labels finder du de højeffektive rengøringsprodukter fra Sonett og Maison Belle. Ofte er konventionelle rengøringsprodukter anset for at være mere effektive, pga. de skrappe ingredienser, men det er slet ikke tilfældet. Med den rette kemi (og her kan jeg ikke understrege nok, at kemi i sig selv er neutralt og at "kemifri" er misvisende), kan du med ro i sjælen rengøre hele hjemmet! If You Care er også værd at nævne med deres Fair Trade, FSC og miljøvenlige produkter.
Produkter, hvor der ikke gås på kompromis med brugeroplevelsen og effektiviteten. Ofte forbindes økoprodukter med milde og måske lidt simple ingredienser. Det er dog slet ikke tilfældet med Clochee. Her er produkterne udviklet ud fra dermatologisk forskning og på trods af sine aktive virkestoffer fra planteriget, så kan produkterne anvendes af selv atopisk hud og hudlidelser under dermatologisk behandling. Innovation og produktion i balance med naturen er i førersædet.
Emballagen er altid af genvundet materiale og kan recirkuleres efter brug. Ingredienserne er botaniske, men altid fremstillet med klinisk dokumenteret effekt.
Du får altså "the best of both worlds": mild og "naturlig" hudpleje, som giver samme resultater, som de højeffektive produkter.
I frygt for, at dette blogindlæg bliver for langt, så kan du også møde alle mærkerne her.
Jeg har forsøgt, ganske kort, at beskrive deres skønne værdier og etik, så du nemt kan se, hvorfor de er blevet en del af mit univers.
Dette lover jeg dig
Jeg lover dig, at når du besøger mit univers, så kan du være sikker på, at jeg har udvalgt hvert et produkt og mærke nøje.
Intet lander tilfældigt på min webshop. Jeg har tiltro til alle de mærker jeg forhandler, men hvis et produkt ikke lever op til mine forventninger, så finder det ikke automatisk plads på mine hylder bare fordi, at mærket har værdierne i orden.
Dette er hvad jeg lover dig - kvalitet, værdier i top, miljøvenlige valg, højeffektive produkter, og altid transparens og mulighed for personlig rådgivning!
Lige som dig, er jeg nemlig også en forbruger, som søger mere miljøvenlige veje.
Jeg har altid min autoriseret helsevejleder og hudekspert hat på, når jeg finder nye produkter og mærker til mit univers.