ACTIVE SKIN Revitalizing Cream
Godt at vide
ACTIVE SKIN Revitalizing Cream er LONGEVITY seriens dagcreme med fokus på fugt, glød, spændstighed og beskyttelse mod nogle af de processer, der over tid kan få huden til at fremstå mindre fast og vital.
Cremen er udviklet til alle hudtyper, men jeg anbefaler den især til moden, normal, tør eller kombineret hud, der føles dehydreret, træt eller mat og har brug for mere fugt, glød og et mere levende udtryk. Konsistensen tilfører intensiv fugt og næring, men efterlader samtidig huden let og komfortabel.
Resveratrol er en kraftig antioxidant, som hjælper med at beskytte huden mod oxidativt stress og understøtter beskyttelsen af hudens kollagen og spændstighed.
Ameliox™ med carnosin er et antioxidantkompleks udviklet med fokus på glycation, som er en proces, hvor sukker reagerer med blandt andet hudens proteiner og over tid kan påvirke kollagenets struktur og elasticitet. Komplekset hjælper dermed med at beskytte huden mod nogle af de processer, der forbindes med synlige alderstegn.
Vitamin Cg (Ascorbyl Glucoside) er en stabil form for C vitamin, som hjælper med at give huden mere glød, understøtte kollagensyntesen og bidrage til en mere ensartet hudtone.
Sodium PCA er en del af hudens naturlige fugtgivende faktorer og binder vand i huden, så den føles mere blød, smidig og gennemfugtet.
Arganolie, vindruekerneolie og hybenkerneolie tilfører blødgørende fedtstoffer og hjælper med at støtte hudens barriere og komfort.
Snebævresvamp (Tremella) bidrager med fugtbindende polysaccharider, mens hibiscus og marietidsel tilfører antioxidative plantekomponenter.
Resultatet er en mere gennemfugtet og glat hud med øget komfort, friskhed og glød, samtidig med at formuleringen arbejder langsigtet med hudens vitalitet og spændstighed.